At finde den helt rigtige kikkert kan godt føles uoverskueligt. Vi har samlet en kort oversigt over nogle af de vigtigste punkter du skal tage højde for, når du skal købe dig en ny kikkert.

 

Hvad er prisme typer?

I dag benytter man hovedsageligt to prisme typer. Det er Porroprisme og Tagprisme.

Porroprisme har det mest traditionelle design og er lidt større, hvor tagprisme kikkerter er mere kompakte og har et smallere design. Porroprisme kikkerten vil give et bedre dybdebillede, i det linserne sidder længere placeret fra hinanden og derfor gør dit billede mere tredimensionelt.

Tagprisme kikkerter har før i tiden haft problemer med en reduceret opløsning og også kontrast. Den moderne overflade-coating af prismet har dog gjort, at svagheden er på et minimum. Dette benyttes for at reducere mængden af lys der enten går tabt eller går ud af kurs under selve reflektionen. I dag er langt de fleste kikkerter lavet med tagprismer, fordi de ofte er mere kompakte og lidt mere hårdføre. Og så er teknologien efterhånden blevet så udviklet, at du får lige gode billeder, uanset hvilken type du vælger.
Kikkertguide

Hvad er prismeglastyper?

I dag er der mest tale om to typer prismer, nemlig BaK4 og Bk7 prismer.
BaK4 prismer benytter sig af optisk glas, som giver den maksimale lystransmission og en hel ens lysfordeling. Bk7 prismer er som regel billigere og grundet dette giver de også i gennemsnit ca. 40% mindre lystransmission, end en BaK4 prisme.

Hvilken forstørrelse bør jeg have?

Forstørrelsen er altid skrevet på kikkerten og vil være det første nummer (fx 10/XX). En forstørrelse på f.eks. 10x vil sige, at du kommer nærmere dit objekt 10 gange. Det betyder at dit objekt på 1km afstand vil se ud som om du kun er 100m fra objektet. Som tommelfingerregel kan man sige, at man ikke bør gå over 10x forstørrelse, hvis man skal bruge kikkerten håndholdt uden støtte, hvis du f.eks. går rundt i naturen. Sidder du i et jagttårn eller bruger et stativ, kan du sagtens gå længere op i forstørrelse. De mest brugte håndkikkerter i Danmark har 8x eller 10x forstørrelse.
Hvis vi kigger på riffelkikkerter, så er der oftest justérbar forstørrelse, altså muligheden for at "zoome" ind og ud. Her er de mest brugte forstørrelser i Danmark til jagt omkring de 3-12 gange forstørrelse. Til langdistanceskydning eller jagt i udlandet, hvor der kan være længere skudafstande, kan man med fordel bruge f.eks. 6-24 gange forstørrelse eller mere.  

Hvad er objektivdiameter?

Det bagerste tal der står ved en kikkert (fx XX/56), angiver diameteren, af den forreste linse i millimeter. Det er ofte også en god indikator af hvilken mængde lys, der slipper igennem kikkerten. I fuld dagslys kan en kikkert på XX/20 være ganske fin, hvor en på XX/56 er mere velegnet til observationer i dårligere lysforhold, da den simpelthen kan slippe mere lys igennem kikkerten og derfor giver et lysere billede i f.eks. skumringen. 

 

DE MEST POPULÆRE KIKKERTER PÅ SHOPPEN

 

 

Hvad er Okular?

Okular er den linse der er placeret lige foran dit øje, modsat det objektiv som vender mod dit objekt. Okularet fungerer som en lup og forstørrer billedet som er lige i objektivets brændpunkt. Dvs. i midten.

Hvor stort er mit synsfelt?

Synsfeltet på en kikkert bliver opgivet som det antal meter af en cirkel man kan se på 1000 meters afstand. Synsfeltet bør være størst muligt. Hvis en kikkert har en synsvinkel på 6,5° eller mere, kan man betegne kikkerten som vidvinkel. Vidvinkel betyder at det er lettere og hurtigere for dig at indstille den til at se på dit objekt. Det store synsfelt gør også at man kan få et godt overblik over alt det omkringliggende, fra objektet. Jo mindre forstørrelse din kikkert har, jo større synsfelt har du. Så man skal overveje, om man vil have stor detaljerigdom, ved at komme tæt på objektet med en høj forstørrelse, eller om man vi have et stort synsfelt og være lidt længere væk fra objektet.

Hvad er brændvidde?

Brændvidden på en kikkert er et begreb for, hvor stor en vinkel kikkerten "ser verden med". Det betyder jo større brændvidden bliver, jo mindre bliver vinklen som objektivet ser og derfor også billed-udsnittet.

Hvad er fokusafstand?

Fokusafstand er afstanden i mellem kikkerten og objektet der observeres. Altså, hvor tæt objektet må være på, for stadig at være i fokus. De fleste kikkerter i dag har en forholdsvis kort fokusafstand på omkring de 10 meter eller derunder. 

Hvad er eye relief?

Eye relief er afstanden du skal holde kikkerten fra øjet til linsen, for at få det perfekte billede uden f.eks. sorte kanter.
For at opnå den korrekte eye relief, kan man forsøge sig med forskellig afstand fra øjet, til linsen. For personer der bruger briller regner man med en afstand på 50mm fra øjet til linsen. Mange kikkerter har denne justerbare eye relief funktion, så man ikke vil opleve forstyrrelser. På det første billede øverst i guiden med hjorten, kan man se en korrekt eye relief og en forkert, med slørringseffekt.

 

DE MEST POPULÆRE RIFFELKIKKERTER PÅ SHOPPEN

 

 

Stort udvalg af kikkerter på GrejFreak.dk

Tak fordi du læste med. Vi håber at du er blevet klogere på at vælge den helt rigtige kikkert til lige netop dit behov. Husk at vi hos GrejFreak har et stort udvalg af kikkerter fra anerkendte brands som f.eks. Vortex Optics, Astro og Welter Optics. Du kan selvfølgelig også gå på opdagelse i alt indenfor optik. Skal du bruge hjælp til at vælge den rigtige kikkert kan du kontakte os på 78 72 34 34 eller info@grejfreak.dk eller besøge os i vores showroom i Viby J. De bedste hilsner fra GrejFreak Teamet.