Dragoon - ASBAC Smock

All Season Body Armour Combat Smock (ASBAC Smock) er designet til anvendelse i skiftende vejrmæssige miljøer og til anvendelse under en ballistiske kampvest eller fragmentationsvest. Forhandles i dansk M/84 grøn slørring.
Varenummer 10-133-10
Pris 1.299,00 DKK
Vælg variant
Combat Smock er oprindelig en britisk luftig kampjakke, som blev udviklet under 2. Verdenskrig og som løbende er blevet ændret i materiale og vandtæthed samt mindre design ændringer af lommer. Det nuværende Combat Smock design, som produceres af mange virksomheder kan siges ikke at være ændret væsentligt siden Falklandskrigen i 1982.

Krav fra kampsoldaten

1. En moderne kampsoldat skal kæmpe under forskellige vejrforhold. De konkurrerende Combat Smocks på det danske marked har enten en fast syet membran eller ingen membran til beskyttelse imod regn. Dette giver ingen fleksibilitet i jakken og soldaten skal råde over to jakker, hvis han ikke skal være for varm i solen eller for våd i regnvejr.

Løsningen er en udtagelig membran, som hurtigt kan isættes jakken. Derved får kampsoldaten en fleksibel jakke, der kan anvendes under forskellige vejrforhold.

2. Soldaten anvender i dag fragmentationsvest og kampvest/basis, men i fremtiden vil der sikkert også i Danmark blive indført en ballistisk kampvest med PALS for montering af tasker og holdere for udstyr. Ved anvendelse af fragmentationsvest eller ballistisk kampvest må der helst ikke være knapper eller andre hårde genstande under den skudsikre plade. Årsagen er at et skud på pladen måske stoppes, men at hårde genstande under pladen kan presses ind i kroppen og derved tilføre soldaten traumer på kroppens vitale organer.

Løsningen er, at der ikke anvendes knapper til lommer eller lynlåse til inderlommer i området, hvor den skudsikre plade er placeret, som der er på den traditionelle Smock model. Brystlommer lukkes derfor med velcro.
Adgang til inderlommerne er flyttet til siderne, hvilket gør adgang til disse muligt når kampvest systemet er anlagt.
Lynlås åbning af jakken er dog fastholdt, idet vi ikke tror på, at brugerne er klar til en jakke, som har side åbning. Det er dog kun plast delen af lynlåsen, der er under den skudsikre plade og ikke metal låsen.

3. I liggende skydestilling har kampsoldaten problemer med forlommernes placering, idet når disse er fyldt med handsker mv. generer skydestillingen. Derudover ønsker nogle soldater en stor baglomme på Smocken, hvorimod flere soldater ikke ønsker denne store baglomme, idet den ikke ser så ”smart” ud og ikke alle ser en anvendelse for denne.

Løsning er, at forlommerne flyttes lidt til siden, således at den liggende skydestillinge generes mindst muligt.
Baglomme er en indvendig lomme, med to næsten usynlig lynlåse placeret horisontalt i begge sider.

4. Yderligere forbedringer i forhold til de traditionelle Combat Smock på markedet:
- Ærmerne anvendes optimalt, idet der er placeret ærmelomme på overarmen og lomme på underarmen, hvorved hele ærmet anvendes optimalt i et område hvor soldaten altid har forholdsvist nem adgang til. Bemærk: at designet på ærmet er det samme, som på IMCE’s XGO/NFM Body Armour Shirt, således at der er sammenhæng!
- Der er placeret et par webbingremme på siderne til montage af magasin eller førstehjælpstaske, såfremt soldaten måtte ønske dette. Dette giver en ekstra fleksibilitet i ASBAC Smocken.
- Brystlommerne har skrå åbning, således at adgang er mere naturlig end en lige skåret lomme og lommerne er derudover rummelige.

5. ASBAC Smock’s øvrige detaljer:
- Materiale i 91.½% bomuld/8½% polyester, som er næsten den samme sammensætning i materiale, som det danske forsvars ørken/balkan uniformssystem.
- Udtagelige albuebeskyttelse.
- Aftagelig hætte, som desuden kan gemmes af vejen i kraven.

Farve: Dansk camouflage