At finde den helt rigtige kikkert kan nemt føles uoverskueligt. Vi har samlet en kort oversigt over nogle af de vigtigste punkter du skal tage højde for, når du skal købe dig en ny kikkert.

Hvad er prisme typer?

I dag benytter man hovedsageligt to prisme typer. Det er Porroprisme og Tagprisme.

Porroprisme har det mest traditionelle design og er lidt større, hvor tagprisme kikkerter er mere kompakte og har et smallere design. Porroprisme kikkerten vil give et bedre dybdebillede, i det linserne sidder længere placeret fra hinanden og derfor gør dit billede mere tredimensionelt.

Tagprisme kikkerter har før i tiden haft problemer med en reduceret opløsning og også kontrast. Den moderne overflade-coating af prismet har dog gjort, at svagheden er på et minimum. Dette benyttes for at reducere mængden af lys der enten går tabt eller går ud af kurs under selve reflektionen.

Forskellen på de 2 prisme typer kan ses her:
Forskel på kikkert prismer



Populære kikkerter



Hvad er prismeglastyper?

I dag er der mest tale om to typer prismer, nemlig BaK4 og Bk7 prismer.
BaK4 prismer benytter sig af optisk glas, som giver den maksimale lystransmission og en hel ens lysfordeling. Bk7 prismer er som regel billigere og grundet dette giver de også i gennemsnit ca. 40% mindre lystransmission, end en BaK4 prisme.

Hvilken forstørrelse bør jeg have?

En forstørrelse på fx 10x betyder ikke at sit objekt bliver forstørret 10 gange, det betyder at man selv "kommer nærmere" sit objekt 10 gange. Dette er altid skrevet på kikkerten og vil være det første nummer (fx 10/XX). Det betyder at dit objekt på 1km afstand vil se ud som om du kun er 100m fra objektet.

Hvad er objektivdiameter?

Det bagerste tal der står ved en kikkert (fx XX/56), angiver den effektive objektivdiameter i millimeter. Dette tal er en angivelse for størrelsen på diameteren, af den forreste linse i millimeter. Det er derfor også en angivelse af hvilken mængde lys, der slipper igennem kikkerten. I fuld dagslys kan en kikkert på XX/20 være ganske fin, hvor en på XX/56 er mere velegnet til observationer i dårligere lysforhold.

Hvad er Okular?

Okular er den linse der er placeret lige foran dit øje, modsat det objektiv som vender mod dit objekt. Okularet fungerer som en lup og forstørrer billedet som er lige i objektivets brændpunkt. Dvs. i midten.

Hvor stort er mit synsfelt?

Synsfeltet på en kikkert bliver opgivet som det antal meter af en cirkel man kan se på 1000 meters afstand. Synsfeltet bør være størst muligt. Hvis en kikkert har en synsvinkel på 6,5° eller mere, kan man betegne kikkerten som vidvinkel. Vidvinkel betyder at det er lettere og hurtigere for dig at indstille den til at se på dit objekt. Det store synsfelt gør også at man kan få et godt overblik over alt det omkringliggende, fra objektet.

Hvad er brændvidde?

Brændvidden på en kikkert er et begreb for, hvor stor en vinkel kikkerten "ser verden med". Det betyder jo større brændvidden bliver, jo mindre bliver vinklen som objektivet ser og derfor også billed-udsnittet.

Hvad er fokusafstand?

Fokusafstand er afstanden i mellem kikkerten og objektet der observeres. Altså, hvor meget der skal fokuseres for objektet er i fokus.

Hvad er eye relief?

Eye relief er afstanden fra øjet til linsen, uden slørring i linsen.
For at opnå den korrekte eye relief, kan man forsøge sig med forskellig afstand fra øjet, til linsen. For personer der bruger briller regner man med en afstand på 50mm fra øjet til linsen.
Mange kikkerter har denne justerbare eye relief funktion, så man ikke vil opleve slørringseffekten. På det første billede nedenfor kan man se en korrekt eye relief og en fokert, med slørringseffekt.

Forskel på Eye



Populære afstandsmålere




Tilbage til GrejPedia forsiden