Uld er et naturligt materiale, og der findes mange forskellige uldtyper. Den mest anvendte form for uld er fra får, men geder, kameler og kaniner kan også levere uld. Uld har en række forskellige egenskaber. Det er åndbart, svedtransporterende og temperaturregulerende. Dette betyder også, at du sagtens kan benytte produkter med uld både vinter og sommer. Hvis du gerne vil forstærke og bevare uldens egenskaber, kræver det en korrekt uldvask. Herunder gennemgår vi, hvordan man vasker uld samt giver gode råd til uldvask.

DET MEST POPULÆRE UNDERTØJ PÅ SHOPPEN

 

Sådan vasker du uld

Uld kan vaskes på flere måder. Det kan gøres enten i vaskemaskinen eller i håndvasken. Ved et produkt fremstillet af uld, er det vigtigt at følge anvisningerne ved vask og tørring.
Det er desuden vigtigt, at du aldrig bruger skyllemiddel til dit uldtøj. Du kan med fordel bruge uldvaskemiddel med lanolin. Når du bruger uldvaskemiddel, undgår du, at uldens naturlige lanolin indhold vaskes ud for hurtigt. Hvis du har en vaskemaskine med uldprogram, anbefaler vi, at du benytter maskinvask. På den måde holdes temperaturen jævnt, og du undgår at hive i tøjet under vask.

Du kan her se, hvordan du vasker dine uldprodukter ved henholdsvis maskinvask og håndvask.

Vaskemaskine:

  • Vask ved lave temperaturer på et uldprogram. En vask bør derfor højest foretages ved 40° C.
     
  • Husk at anvende uldvaskemiddel. Du finder en god uldshampoo herDet er vigtigt, at du benytter den rette mængde vaskemiddel. For meget giver en klisteret uldvask, og bruges der for lidt, får ulden ikke den rette fugt og behandling, som holder den intakt.
     
  • Dine produkter med uld må ikke stryges og må ikke smides i en tørretumbler.
     
  • Når du tørrer dit uldtøj, er det vigtigt, at du ikke hænger det op vådt, da dette kan gøre uldtøjet længere. Derfor er det ideelt at tørre uldtøjet oven på et håndklæde på badeværelsesgulvet eller på tørrestativet.
     

Håndvask:

  • Fyld en balje med vand og uldvaskemiddel. Max 40oC.
     
  • Skyl tøjet grundigt i vandet.
     
  • Pres det tørt uden at vride det. Husk at behandle uld nænsomt.
     
  • Lad tøjet tørre liggende oven på et håndklæde på et badeværelsesgulv eller på et tørrestativ.
     

Gode råd til uldvask 

  • Vask ikke for tit

    Det er ikke nødvendigt at vaske uldtøj tit. Uld er selvrensende, og der skal meget til før det lugter af sved. Derfor kan du uden problemer bruge dit uldtøj mere end en gang, før du giver det en uldvask. I stedet for kan du med fordel hænge ulden til tørre i fugtigt vejr eller på en bøjle på badeværelset, hvis uldtøjet trænger til at blive frisket lidt op. Det er ikke altid nødvendigt med en uldvask.

  • Brug et uldprogram

    Nogle vaskemaskiner har et indbygget uldprogram. Det kan du med fordel gøre brug af, hvis du har mulighed for det. Det giver en nem og skånsom uldvask. Du skal nemlig være opmærksom på, at uldprodukter har en tendens til at krympe meget, hvis det bliver vasket for varmt.

  • Pletter på uld

    Du skal altid starte med at få koldt vand på uldtøjet, hvis der kommer en plet derpå. Gerne så hurtigt som overhovedet muligt. Herefter er der to forskellige metoder, der kan benyttes til at håndtere problemet.

    1. Gnub skånsomt galdesæbe på pletten. Læg herefter ulden i en pose. Ulden skal være i posen i 24 timer. Når ulden har været i posen i 24 timer, skal sæben skylles af uldtøjet. Herefter skal ulden direkte i vaskemaskinen. Følg ovenstående guide til dette.
    Når uldtøjet har været en tur i vaskemaskinen, kan du med fordel lægge det til tørre i solen.

    2. Solen er et vidundermiddel til uldtøj. Prøv derfor at placere uldtøjet et sted, hvor der er masser af solskin, hvis du skulle have været så uheldig at få en plet derpå. Lad gerne uldtøjet ligge der i 24 timer. Mange pletter kan blive ”opløst” af solen.

  • Læg ikke uldtøj i blød

    Lad ikke dit uldtøj ligge i blød, hvis du vasker det i hånden eller har fået en plet derpå. Det kan skade ulden.

  • Vrid aldrig uldtøj

    Uanset om du håndvasker eller maskinvasker dit uldtøj, så må du aldrig vride det! Grunden til dette er, at det slider på ulden, hvilket kan skade syningerne.

Du kan læse meget mere om uld i vores uldguide. Hvis du har flere spørgsmål om, hvordan man vasker uld og uldvask som helhed, så er du altid velkommen til at kontakte os på 78 72 34 34 eller info@GrejFreak.dk. Du kan også klikke ind og se hele udvalget af vores uld og andet outdoor beklædning til damer og herre.