Det er vigtigt at pleje sit telt, hvis man ønsker at have det i mange år. Det anbefales derfor, at gør teltet i stand mindst en gang om året. Herunder indgår det at gøre sit telt rent. Vi har derfor skrevet en lille vejledning, hvori man kan følge ni punkter, der alle forklarer, hvordan man vasker sit telt på den mest ansvarlige måde.

Hertil skal det dog nævnes, at det bedste for et hvert telt vil være at blive rengjort hver gang efter brug. Det vil forlænge teltes levetid yderligere, idet jord og andet snavs ikke vil være skyld i gnidninger, der kan medføre skader på teltet.

Sådan vasker du dit telt
 

  1. Vaskemaskinen og kemikalier er no-go. Det anbefales på det kraftigste, at du ikke bruger vaskemaskinen til rengøring. Vaskemaskinen er ofte alt for hårdhændet, hvilket kan skade imprægneringen og syningerne. Du bør derudover også holde dig fra skrappe kemikalier og grundrens.
     

  2. Rengør ikke teltet i regnvejr. Når du har rengjort dit telt, skal det tørre (helst udendørs). Det er derfor en god idé at tjekke vejrprognoserne, inden du går igang.
     

  3. Fold dit telt ud. Fold det eventuelt ud over en genstand, f.eks. tørrestativet eller lignende. På denne måde kan du se hele overfladen, og du bevarer dermed overblikket.
     

  4. Rengør diverse snavs. Efter overnatning i det fri, finder du sikkert en masse græs, jord, blade og en masse andet skidt og snavs. Dette fjerner du med en lille kost eller svamp. Gnub ikke for meget på snavset, men stryg i stedet let henover det.
     

  5. Vask teltet. Dette punkt omhandler egentlig rengøring. Fyld en spand med vand og benyt evt. en smule sæbe f.eks. opvaskemiddel eller sæbespåner. Benyt en fugtig svamp for at få det optimale resultat. Svampen skal være let fugtig og altså ikke drivvåd. Diverse pletter vaskes forsigtigt af. Vask både udvendigt og indvendt efter behov.
     

  6. Rengør lynlåsen. Dette er ofte et overset punkt på dagsordenen, og det er en fejl. Lynlåsen samler en masse snavs f.eks. jord og sand, og dette skal fjernes, ellers risikerer du, at den går i stykker! Du kan f.eks. bruge en gammel tandbørste, der alligevel skal smides ud.
     

  7. Spul dit telt. Efter du har renset grundigt med vand og sæbe, skal du spule fri for sæbe. Står du ude i haven, kan du nuppe haveslagen – en spand med rent vand klarer selvfølgelig også jobbet.
     

  8. Hæng det til tørre. Det er vigtigt, at du får tørret teltet, inden du pakker det sammen. Du kan enten vælge at slå det op, som du normalt ville gøre, eller du kan hænge det over en genstand. Husk punkt 2 – tør udenfor i tørvejr!
     

  9. Imprægner eventuelt teltet. Når du er færdig med rengøringen og det har tørret, kan du pakke det sammen. Inden du pakker sammen, bør du dog overveje, om det har brug for at blive imprægneret. Hvis det er af ældre dato, kan det have godt af at blive imprægneret, så det igen bliver vandafvisende. Du kan se alle vores imprægneringsmuligheder lige her. Du kan desuden også læse, hvordan du imprægnerer dit telt her.
     

DE MEST POPULÆRE TELTE PÅ SHOPPEN