Ripstop er en helt speciel måde at væve mange forskellige materialer på, det væves i et firkantet mønster med en forstærkende teknik, der altså gør det meget mere slidstærkt end mange andre materialer. Det helt specielle mønster betyder, at hvis du får en flænge i dit ripstop produkt, vil revnerne ikke løbe, men derimod bevare den størrelse den bliver lavet i. Ripstop teknologien vil simpelthen forhindre yderligere skade på produktet, ved hurtigt at nå til et punkt hvor der er vævet en grænse, det gør skaden ikke kan ”løbe”.

DE MEST POPULÆRE TELTE PÅ SHOPPEN

 

Hvad bliver Ripstop brugt til?

Metoden med vævning i Ripstop mønster har vist sig at være så stærkt, at det blev brugt til faldskærme, under 2. Verdenskrig, hvorefter man virkelig fik øjnene op for, hvor godt et produkt det var, og hvor meget man kunne bruge det til. Efter udviklingen virkelig tog fart, er det nu en teknologi der bliver brugt i rigtig mange forskellige taktiske og slidstærke produkter som luftballoner, sejl, hængekøjer og militær uniformer. På billedet øverst i denne artikel kan man se, hvordan et Ripstop mønster ser ud.

Ripstop materialet bliver altså brugt i rigtig mange forskellige produkter, og du skal derfor tage højde for, om det er noget, du har brug for. Skal du f.eks. ud og have fingrene i et nyt telt, skal du tage højde for hvilken telttype du skal bruge, men i den grad også materialerne, herunder om det skal være med Ripstop. Har du brug for mere vejledning, når du skal finde nyt telt eller andet nyt outdoor grej, så skal du altid være velkommen til at besøge os i vores butik eller kontakte os via mail INFO@GrejFreak.dk eller telefon 78 72 34 34.

Her kan du se alle vores produkter med ripstop materiale.