Petzl
Petzl pandelamper af bedste kvalitet
Mærket Petzl stammer helt tilbage fra 1930’erne, da
grundlæggeren Fernand Petzl udforskede grotterne i bjerget Dent de Crolles
udenfor den franske by Grenoble. Det var her, at han begyndte at innovere
produkter til klatring for at udforske grotterne. Grundlæggelsen af Petzl skete
i 1975, men franskmanden lancerede allerede i 1968 sit første reb under navnet
Produits Fernand Petzl. Fem år senere, i 1973, udviklede han den første
pandelampe til bjergbestigning, og siden er det gået rigtig stærkt med
produktudviklingen. Virksomheden er den dag i dag 100 % familieejet. Virksomheden
producerer ikke kun pandelamper men har også et sortiment bestående af en helt
masse andet klatreudstyr såsom karabiner, bremser og rebklemmer.
Kvalitetstestet for at give optimal sikkerhed
For at opnå maksimal fleksibilitet og et lækkert design er
deres udviklingsafdeling i Crolles i Frankrig fokuseret på flere aspekter i
deres bestræbelser på at produktudvikle. Der er en konstant afvejning af
mekaniske, tekstiler, elektroniske, optiske og en gennemgribende
databehandling, som alle spiller en væsentlig rolle, når nye produkter skal
innoveres. Virksomheden har i første fase fokus på design og udvikling af en
prototype, mens brugersikkerhed og pålideligheden til produktet er en konstant
gennemgående proces – sikkerheden er trods alt det vigtigste, når der skal
klatres!
Inden Petzl lancerer et nyt produkt til markedet, gennemgår
produktet en række længerevarende tests. Deres laboratorium er dedikeret til at
teste deres nye produkter, så pålidelighed og sikkerhed for brugerne er så høj
som muligt. I laboratoriet udsættes produkterne blandt andet for dynamiske
faldtests, slagfasthed, ydeevne samt pandelampernes strålekvalitet og brændetid.
De er derudover også testet i felten for at give en realistisk idé om, hvordan
de vil fungere i deres rette miljø. Produkterne testes i en sådan grad, at det
strækker sig over, hvad der egentlig er påkrævet – sagt på en anden måde:
Virksomheden vægter sikkerheden højt!
Bestseller pandelamperne fra Petzl: Tactikka serien er det
sikre valg
Tactikka serien er en af de bedst sælgende lygter fra Petzl
– og man forstår hvorfor. Pandelamperne indeholder de erfaringer, som
grundlæggeren Fernand Petzl har gjort sig, siden han som 17-årig startede
udforskningen af grotter. Det har resulteret i toppandelamper, som er ideelle, uanset
om det er sport, jagt, fisketur eller spejderlejr du skal på. Deres pandelamper er fremstillet i et super kompakt
samt robust design, hvorfor du altså er garanteret en pandelampe, der kan holde
til lidt af hvert. Pandelamperne anvender meget kraftige LED pære med en
levetid på over 10.000 timer. Lamperne kan lyse op til 90 meter fremad, hvorfor
du aldrig er i tvivl om, hvad du møder på din vej. Pandelamperne har desuden
den funktion, at de kan blinke, så folk kan registrere, hvor du er henne. De
har desuden en brændetid på omkring de 80 timer og du har derfor masser af lys
til en hel nat udenfor.
TIKKA serien - Genopladelige Petzl pandelamper
De nyeste pandelamper fra Petzl er nye genopladelige
pandelamper, som er lanceret i deres Tikka serie. Lamperne har som udgangspunkt
tre lyskegler og en mobilitet lyskegle. Pandelamperne er blevet udviklet med
REACTIVE LIGHTNING teknologien, som betyder, at de benytter en integreret
sensor, der er med til at tilpasse lysstyrken til netop dit behov.
Pandelamperne er unikke, idet de ikke skal have skiftet batterierne. I stedet
tilkobles den til strøm med det medfølgende mikro USB-port – lettere og
billigere bliver det ikke! Pandebåndet er designet således, at det sidder tæt
og sikkert på hovedet, så man ikke risikerer, at det glider af. Det er
derudover muligt at aftage pandebåndet således, at man har mulighed for at
vaske det, hvis klatreturen eller løbeturen blev lige svedig nok. Det er også
muligt at tilkøbe et pandebånd uden lys i, hvis pandebåndet skulle gå i
stykker. For at tilpasse lysstyrken til præcis det mørke, du befinder dig i, er
lamperne udviklet med tre forskellige lysstyrker og af forskellige
specifikationer kan blandt andet nævnes en lang batteritid, god funktionalitet
i lave temperaturer samt batteriindikator.
Foruden pandelamper af høj kvalitet findes et væld af klatreudstyr, som den seriøse klatre må eje! Det omfatter alt fra hjelme til isøkser
og klatrereb til rebbremse. Der er altså afsæt for at få brændt noget energi af
og få testet, hvor modig man er, så adrenalinen rigtig kommer til at pumpe. Hos
GrejFreak.dk forhandler vi en masse spændende produkter og køber du online
inden kl. 16:00, modtager du pakken dagen efter. Du er også altid velkommen
til at besøge vores butik i Viby J, hvor vi deler ud af klatreerfaringer og
gode råd. Her får du også den fordel, at du får mulighed for at se produkterne
fysisk! Ønsker du at købe noget af grejet fra Petzl fra vores webshop, så husk
at vi har gratis fragt på ordre over 499,- Altså fuldstændig omkostningsfrit
for dig. Vi hos GrejFreka.dk vil gerne ønske dig rigtig god fornøjelse med dit
køb.
_________________________________________________________________________________________________________