Når du er på festival, er det vigtigt, at du aldrig går ned på festival grej. Vi har her samlet alt det grej, vi mener, at du har brug for, når du går festivalsæsonen i møde. Det er bedst at være godt forberedt, så du ikke står og mangler noget, når først festen er skudt i gang. Når festivalsæsonen bliver skudt i gang, er der garanti for musik, fest og højt humør. Nedenfor har vi opsat en pakkeliste med uundværligt festival grej, som helt sikkert bør komme på huskelisten. Hvis du følger vores festival pakkeliste, så er du sikker på at have dit grej i orden, og du er dermed godt udrustet til en skøn festivaloplevelse.

DE MEST POPULÆRE TELTE PÅ SHOPPEN

 

De essentielle ting til din festival pakkeliste

Her er listet de vigtigste ting, der med det samme skal tilføjes til din festival pakkeliste. Derudover gennemgår vi også, hvilket tøj du skal have med, hvad du skal have i toilettasken og andet grej, der er fedt at have med på festival.

Nederst på siden har vi samlet hele pakkelisten i et billede, som du kan gemme på din computer eller telefon, så du altid har den lige ved hånden.

  • Festivaltelt

    Når du drager på festival, er det ganske essentielt at have et telt med under armen. Teltet fungerer nærmest som dit hjem i festivalsæsonen, og det giver dig ly for både sol, vind og regn. Når du leder efter et festivaltelt, er det vigtigt, at det er nemt og hurtigt at opsætte, og samtidig må teltet gerne være prisvenligt, da man aldrig kan være sikker på, hvad teltet bliver udsat for under sådan en festival. Det er tilmed fordelagtigt, at teltet ikke vejer særlig meget og har en overskuelig pakstørrelse.

  • Liggeunderlag

    Et liggeunderlag sørger for, at du ligger mere blødt og behageligt. Når du får en god søvn, så er du også mere frisk og oplagt til alt det gode musik og samværet med dine kammerater, som jo hører festivaler til. Sørg for at anskaffe et let og funktionelt liggeunderlag. Hvis du vil være helt sikker på at få en god festival, så er det ganske essentielt, at du ligger behageligt om natten, så du kan få en god nattesøvn. Der findes flere forskellige modeller og varianter, men det vil være fordelagtigt at anskaffe et underlag, der er let at bære rundt på, og som ikke fylder særlig meget i bagagen. Læs vores guide til liggeunderlag.

  • Sovepose

    Når først du har fået tjek på både teltet og liggeunderlaget, er soveposen det næste på listen, som skal sikre dig en god nattesøvn på festivalen. Selvom man umiddelbart tænker, at soveposen er logisk at huske, så er det en ting mange ofte glemmer, og det er bestemt essentielt at huske soveposen. Når du er på festival, så er en sovepose altså en del mere praktisk end en dyne, og du vil sandsynligvis også takke dig selv for at have taget en sovepose med fremfor en dyne. Soveposen sørger for at pakke dig tæt, og du er dermed bedre rustet til at holde varmen i løbet af natten. Det praktiske ved soveposen er, at den ikke fylder særlig meget. Dette er super praktisk med alle de andre ting du også skal have med dig. Soveposen er næsten din garanti for at sove godt hele natten, hvilket du med stor sandsynlighed vil sætte stor pris på efter lange dage med musik og fuld fart på. Læs vores guide til soveposer.

  • Camping foldestol/festivalstol

    En god campingstol er et must-have, hvis du skal have en fed festivaloplevelse. Den er faktisk næsten uundværlig. Da festivaler ofte indbyder til at have drikkevarer ved hånden, kan det anbefales at vælge en stol, som har indbygget kopholder i armlænet. En camping foldestol kan let foldes samen, så den ikke fylder særlig meget, når du skal fragte den, eller når den ikke er i brug. Det kan være en fordel at købe en stol i robuste materialer, så den ikke er skrøbelig. Festivalstolen er ganske enkelt et must, og du slipper dermed for at sidde på græsset under hele festivalen.

  • Regnslag

    Det danske vejr er meget uforudsigeligt, og en festivaluge i fuld solskin er langt fra sikkert. Der er stor sandsynlighed for regnvejr eller byger af og til, og her kan det være en fordel at være forberedt på det våde vejr. Der er nemlig ingen, der siger, at regnvejr er ensbetydende med, at man ikke kan være udenfor og stadig have det sjovt og hygge sig. Vi anbefaler derfor blot at pakke et regnslag. Et regnslag er let at have med og kan hurtigt tages udover tøj og jakke. På denne måde er regnslaget en mere let og enkel løsning i forhold til regntøj på en festival. Pak derfor regnslaget i festivaltasken og du er dermed klar til, hvad end det danske vejr måtte byde på af regnskyl.

  • Powerbank

    Det er naturligvis ikke fordi, man sidder med hovedet i telefonen, når man er på festival, men derfor er det alligevel rart at have strøm på den, så du kan ringe og kontakte venner på festivalen eller familien derhjemme. Desuden er det fedt, at have mulighed for at tage nogle fede og sjove billeder, som kan være gode minder. En powerbank sikrer, at du altid kan lade din telefon op uden at være i nærheden af en stikkontakt. Det kan være rigtig rart at have sin egen powerbank med på trods af, at de fleste festivaler tilbyder forskellige former for opladning. Når du har en powerbank, kan du let lade telefonen op, når du er ved teltet eller lade den op om natten, mens du sover. Det er en god idé med en powerbank, der er i stand til at lade telefonen helt op flere gange.

  • Solbriller

    Lige så sandsynligt det er, at det kan blive regnvejr, lige så sandsynligt er det også, at solen kommer til at skinne, og det ville jo ikke være det værste for sådan en festival. Solen kan være skarp, og især når du befinder dig ude det meste af tiden, anbefales det at have et par gode solbriller med i festivaltasken. De både sørger for at beskytte dine øjne, samtidig med at du ser smart ud.
     

DE MEST POPULÆRE FESTIVALSTOLE PÅ SHOPPEN

 

Tøj til din festival pakkeliste

Du kommer ikke udenom, at du behøver tøj på en festival, selvom det ikke er det mest renlige sted i verden, så er det rart at kunne trække i noget rent tøj.

Det skal du have i toilettasken

Husk hygiejnen - også selvom du er på festival. 

  • Tandpaste og tandbørste
     

  • Shampoo
     

  • Deo
     

  • Solcreme
     

  • Vabelplaster
     

  • Hovedpinepiller
     

Nice to have på festivalen

Husk også det gode humør og noget at slukke tørsten med.

  • Anden underholdning
     

  • Sorte affaldssække
     

  • Tusch
     

  • Gaffatape
     

  • Drikkedunk
     

  • Musikanlæg
     

Vi håber, vores pakkeliste med forslag til festival grej er behjælpelig både til inspiration og til huskelisten. Vi håber samtidig, at du får en rigtig god og sjov oplevelse, når du drager afsted på festival. Ønsker du at blive mere inspireret eller at modtage gode tilbud på lækkert grej, så kan du her blive en del af vores kundeklub.

 

Pakkeliste til festival