Pakkeliste til backpackertur

Vil du gerne følge en pakkeliste, der kommer fra folk, der taler ud fra egne erfaringer? Så er det nu, du skal følge med. Vores medarbejder Søren er nemlig vild med at tage ud og opleve naturen rundt om i verden. Derfor bad vi ham efter hans sidste backpackertur til Sverige om at samle alle hans erfaringer, så du kan finde inspiration til, hvad du skal huske, når du skal ud og backpacke. 



Hej alle sammen. Jeg hedder Søren og jeg arbejder til dagligt hos GrejFreak.dk. I min fritid elsker jeg at komme ud og nyde naturen og min seneste tur gik til Sverige. Min rute var 190 km langs Roslagsleden, som starter lige nord for Stockholm, Sverige. Den starter i Danderyd og slutter i Grislehamn. Størstedelen af ruten er gennem skov og små landsbyer, mens en mindre del af ruten går langs landevej mellem større landsbyer. Ruten er delt op i 11 etaper, hvor den korteste er 12 km, og den længste er 25 km. Disse etaper passer med, at man når frem til et sted, hvor man med god sandsynlighed kan fylde vand op. Om vinteren er rutens etaper markeret som langrendsløjper. Jeg var afsted i 11 dage i alt, da jeg gik ruten lidt hurtigere end tidsplanen. Jeg havde 8 fulde dage med vandring og en formiddag den sidste dag.

Sverige er blot et af mine mange backpackereventyr, så jeg taler af erfaring, når jeg anbefaler følgende huskeliste til backpackerturen.

Inden turen

Inden du tager ud og backpacker, er der flere ting, der er vigtige at forberede. Det er blandt andet utrolig vigtigt at have det rigtige grej, inden man tager afsted. For at pakke så let som muligt bør tingene på pakkelisten være lige vigtige, og hvis man godt kan undvære et punkt, må man overveje, hvor meget det er værd at have med i forhold til den vægt, det vil bidrage med (fx en stor bog)

Inden du tager afsted, er det ligeledes altid en god ide at nærstudere ruten på et vandrekort. Her kan man estimere dagslængder, få overblik over drikkevand, se om nogle etaper er specielt svært terræn osv. Det er også en god ide at læse om andres oplevelser med turen: er ruten godt markeret, er der mulighed for at tage (bedre) afstikkere osv.

Under turen

Der er selvfølgelig også en masse ting, der er vigtige undervejs. Det er altid vigtigt at have overblik over sit drikkevand og mad. Det er en god ide at tænke over på forhånd (allerbedst: hjemmefra), hvad du skal spise til hvilke måltider. Eksempelvis kan du beslutte, at du på dag 2 om aftenen skal have flødenudler med kylling og spinat. På den måde slipper du for at bruge energi på en unødvendig beslutning, hvis du har haft en lang dag, eller det allerede er blevet sent, når du spiser. Hvis man er lidt dehydreret og overanstrengt, kan kroppen finde på at skjule, at den mangler energi, og her bliver man nødt til at tvinge maden i sig, for ellers bliver det kun værre. Et godt tip her er at drikke masser af vand, så man undgår dehydrering og netop at have planlagt måltiderne på forhånd. Så kommer man ikke til at tænke “hov, jeg er ikke så sulten i dag, så kan jeg godt nøjes med et par kiks og en myslibar til aftensmad”.

Efter turen

Selv når din tur er godt overstået og du er en masse eventyr rigere, er der ting, der er vigtige at gøre. Her skal du blandt andet huske det følgende:

Vask af tøj/uldtøj:
Følg vaskeanvisninger og brug kun uldsæbe til uldtøj.

Vask/tørring af sovepose:

Hvis din sovepose begynder at lugte af sure tæer, er det nok en god ide at vaske den. Efter 4 ture uden at blive vasket, trængte min sovepose rigtig meget. Man skal altid følge vaskeanvisningerne inde i soveposen og kun bruge vaskemiddel som anført i soveposen.

Rengøring og imprægnering af støvler:
For at dine støvler holder mange år, skal du altid rengøre dine støvler efter brug, uanset om det er 9 dages vandring, eller om det bare er 2 timers skovtur. Specielt hvis det er læderstøvler. Mudder og jord kan nemlig sidde og tørre læderet ud, hvilket svækker dets styrke. Derfor: Altid rengør dine støvler efter brug. Det gør du på følgende måde:
  1. Tag snørrebåndene af og sålerne ud
  2. Børst det værste snavs af med en børste
  3. Få det sidste jord af med en fugtig (varm) klud, uden sæbe
  4. Tør støvlerne af indvendigt med en fugtig (varm) klud, uden sæbe
  5. Lad støvlerne tørre helt
  6. Imprægner støvlerne hvis læderet ser tørt ud 
Tørre telt:
Hvis du har mulighed for det, er det nemmest at slå teltet op - gør det helst indenfor, da det samler fugt fra jorden, hvis det står udenfor. Alternativt kan man hænge det på en tørresnor, så skal du blot huske at vende det en gang imellem. Hvis teltet er fugtigt under opbevaring, risikerer man, at der kommer mug på - og det er super træls, næste gang man skal bruge det.

Lidt billeder fra min tur til Sverige :)

Min pakkeliste:


Tøj

  • 3 x Smartwool - Men's Hike Light Crew (vandresokker)

  • 1 x Ulvang - Liner sok (til lejr)

  • Liner Handsker

  • Hue

  • 2 x Lundhags - Merino Light T-Shirt

  • Aclima - Lightwool Crew Neck

  • Ulvang - 50Fifty 2.0 Turtle Neck

  • Let dunjakke (til lejr)

  • Montane - Further Faster Neo Jakke

  • Montane - Atomic Pants regnbukser

  • Lundhags - Makke Pant

  • Smartwool - Men's Mid 250 Lange Underbukser

  • Hanwag – Alaska GTX vandrestøvler

  • Lette skiftesko (til lejr)

  • Sove

  • Therm-A-Rest - Z-lite SOL Liggeunderlag

  • Sea to Summit - Reactor Compact Plus Lagenpose

  • 3-sæson sovepose (komforttemp. -1 °C)

  • Letvægtstelt

  • Spise

  • Optimus - CRUX Lite gasbrænder

  • Optimus - Terra HE Kogesæt

  • 2 x Primus - Power Gas (230 gram)

  • MSR - Ultralet Køkkensæt

  • Life Systems - Trek førstehjælpstaske

  • Light My Fire - Spork (Mørkeblå)

  • Wildo madkassesæt

  • Primus - 4-Season Mug 0,3L

  • Light My Fire - FireSteel Army 2.0 (Sort)

  • Aftensmad: 8x Adventure Food – madposer + pasta + couscous + olivenolie

  • Morgenmad: 12 x Mysliblanding med sødmælkspulver (til morgenmad +ekstra)

  • Frokost: 1x rugbrød, 2 oste, 2 spegepølser, chilimayo

  • Lighter

  • Andet

  • Thule – Guidepost 85 L

  • Thule - VersaClick Mirrorless Camera Hylster + kamera

  • 3L vandblære til rygsæk

  • Nalgene - Wide mouth 1,0 liter drikkeflaske

  • 4 x Exped - Fold Drybags (XXS, 2x M, XL)

  • Viewlux - Pocket 8x21

  • Kort over ruten

  • Silva - Expedition S Kompas

  • Lifeventure – Håndsæbe

  • Leatherman - Wave Multi-Tool

  • Toiletsager

  • Bog


  • Uddybning:

    Rygsækken

    En god rygsæk er uundværlig, når du skal på backpackertur. Der findes et utal af forskellige rygsække, og der findes ikke et endegyldigt svar på, hvilken rygsæk der er den bedste. Når du skal vælge rygsæk, er dit første udgangspunkt størrelsen. Herefter kommer komforten og til sidst rygsækkens opsætning af lommer osv. Jeg fik muligheden for at prøve Thule - Guidepost 85L (version 2), hvilket er en lækker rygsæk med fede detaljer i bæresystemet som eksempelvis roterende hoftebælte og breddejustering af skulderstropperne. Derudover har rygsækken store lommer, så der altid er plads til lidt mere grej. Thule er et mærke, som sælger en masse fedt grej, og her på GrejFreak.dk har vi et bredt udvalg af deres dagstasker og vandrerygsække. Deres rygsække og tasker er stilfulde, sikre og brugervenlige - og så er de i utrolig høj kvalitet, hvilket er vigtigt på en tur som min. Alle Thules rygsække og tasker er testet ude i naturen under barske forhold, så du kan være sikker på at få en solid rygsæk, hvis du vælger en fra Thule. 

    Jeg havde desværre ret travlt, inden jeg skulle af sted, så jeg nåede ikke at prøve rygsækken inden, så det tog mig lige et par dage at finjustere og finde ud af, hvordan den pakkes optimalt. Det resulterede i, at jeg havde lidt ondt i hofterne de første dage. Derefter var den helt perfekt. Ud fra mine egne erfaringer vil jeg anbefale dig, at du afprøver din rygsæk med vægt i, inden du tager afsted, så du undgår skader som mig.




    Her er en lille video omkring de erfaringer, jeg har gjort mig med Thule - Guidepost 85L

    Sådan pakker du din rygsæk

    Det er nemmest at forklare, hvordan du skal pakke din rygsæk ved at vise det ud fra en tegning/et billede:



    Populære rygsække

    Støvler

    Det er utrolig vigtigt, at du vælger de rigtige støvler, når du skal backpacke, da du tilbringer mange timer og dage i dine støvler. Når du vælger støvler, er det godt at vide, hvilken tur du skal bruge dem på: hvilket terræn, hvor stor oppakning, skal du gå hurtigt osv.

    Grundlæggende forskelle på støvler er:

  • Hårdhed i sålen

  • Hårdhed i skæftet

  • Højde i skæftet

  • Åndbarhed/vandtæthed

  • Når du skal vælge støvler, skal du vælge ud fra følgende faktorer:

  • Terræn

  • Længde/gå-tempo på ruten

  • Hvor tung er din oppakning

  • Har du generelt problemer med fødder/ankler, som kan have indflydelse på dit valg

  • Det er altid svært at anbefale støvler, da fødder er meget forskellige, og nogle er mere vant til det ene eller det andet. Der er ikke noget endeligt facit, og man kan næsten kun tale ud fra erfaring, når man anbefaler en bestemt type.

    Hvis du skal på en tur, hvor meget af ruten er på hårdt underlag og en del af ruten er på ujævn skovbund og du bærer på +20 kg, ville jeg vælge en semi-hård støvle med lidt højde i skæftet (man kan altid undlade at snørre det øverste af skæftet, hvis man ikke har brug for så meget støtte til anklerne). Et oplagt bud til denne tur ville være: Salomon - Quest 4D Forces GTX.

    Jeg følte dog ikke, at jeg havde råd til et nyt par støvler inden min tur, så jeg valgte at bruge dem, jeg havde i forvejen: Hanwag - Alaska GTX. Det er nogle af de stiveste støvler, man kan få fat på, uden at de direkte er lavet til alpinklatring, og de havde også været perfekte, hvis jeg ikke skulle gå på så meget asfalt. Jeg havde desværre ikke set på kortet inden, at en stor del af ruten var på asfalt.

    Populært fodtøj

    Sovegrej

    Når man vælger sit liggeunderlag, må man gøre op med sig selv, hvor meget komfort betyder i forhold til vægt og nemhed i at slå ud/puste op. For at kende underlagets isoleringsevne kan man kigge efter dets R-værdi. Dette tal siger dog ikke meget om komforten på underlaget, så det er en god ide at prøve sig lidt frem eller høre ad, inden man køber. Ultra-letvægtsunderlag med luft er ofte foret med en slags alu-folie, som hjælper rigtig meget på isoleringen - til gengæld knitrer de, når man vender sig. Skumunderlag derimod vejer næsten det samme og larmer ikke, men til gengæld fylder de en hel del mere.

    Jeg kom selv af sted med et Therm-a-Rest - Z-lite SOL, som passede helt fint. Det var en smule for koldt, da jeg ikke havde plads i min rygsæk til at have et ekstra underlag (Grand Canyon - Alu Compact), men jeg klarede mig fint med at par lange underbukser.

    Når du vælger din sovepose, er der groft sagt to typer: fiberfyld og dunfyld. Fiberfyld er rigtig nemt at vedligeholde, og det bevarer isoleringsevnen, når det bliver fugtigt - og så er det tit det billigste alternativ. Til gengæld er det typisk ret tungt. Hvis du vælger en dunsovepose, skal du være opmærksom på, at det kræver en del mere vedligehold end fibersoveposer. En dunsovepose skal altid luftes efter brug og skal helst være komprimeret i så lidt tid ad gangen som muligt. Altså skal den helst luftes (med vrangen ud) når man står op og pakkes ud så snart man har slået sit telt op. Hvis soveposen bliver våd, kan man risikere, at dunene falder sammen, og den mister en del af sin isoleringsevne. Det er nogle producenter kommet uden om ved at lave, hvad de kalder “hydrophobic down” eller ved at imprægnere skallen af soveposen. Dun vejer og fylder mindre end fiberfyld ift. isoleringsevne, men ofte er dette det dyreste alternativ.

    Populære soveposer

    Tilbage til GrejPedia forsiden

    Hos GrejFreak.dk vil vi gerne gøre det nemt for vores kunder at gennemskue hvilke omkostninger der er i forbindelse med køb på vores hjemmeside.



    Fragttyper og omkostninger

    Alle ordrer over 499 DKK sendes fragtfrit i hele Danmark, hvis du vælger pakke uden omdeling. Såfremt du ønsker at modtage pakken med omdeling, skal du på en ordre over 499 DKK kun betale differencen mellem med omdeling og uden omdeling. Prisforskellen er på 30 DKK.
    Hvis du køber for under 499 DKK eller ønsker at få din ordre sendt til udlandet, skal du vælge en af fem forskellige fragttyper, for at kunne gennemføre dit køb.
    Prisen for fragten er angivet i parentesen.

    PostNord - Privatpakke med omdeling (59.00 DKK)
    Forsendelser til privatpersoner på adresser i Danmark, samt til Forsvarets feltpostadresser (Afghanistan, Irak, Libanon, Kosovo mm.)

    PostNord - Privatpakke uden omdeling (29.00 DKK)
    Forsendelser til dit lokale posthus eller døgnboks. Du får en SMS, når pakken er klar til afhentning (Gratis)

    GLS - Levering til pakkeshop (29.00 DKK)
    Forsendelser til dit lokale posthus eller døgnboks. Du får en SMS, når pakken er klar til afhentning (Gratis)

    PostNord - Erhvervspakke med omdeling (49.00 DKK)
    Forsendelser til virksomheder, institutioner, foreninger mm. i Danmark, samt til Forsvarets felpost adresser (Afghanistan, Irak, Libanon, Kosovo mm.)

    GLS - Erhvervspakke med omdeling (49.00 DKK)
    Forsendelser til virksomheder, institutioner, foreninger mm. i Danmark, samt til Forsvarets felpost adresser (Afghanistan, Irak, Libanon, Kosovo mm.)

    PostNord - Sverige (99.00 DKK)
    Forsendelser til privatpersoner på adresser i Sverige. (Max: 5 kg - Leveringstid: 2-6 dage.) Fri fragt over 1500 kr.

    PostNord - Udland 1 (410.00 DKK)
    Forsendelser til Færøerne (Max 5 kg. - Leveringstid 2-6 dage)

    PostNord - Udland 2 (280.00 DKK)
    Forsendelser til Norge, Finland og Tyskland (Max 5 kg. - Leveringstid 2-6 dage)

    Blue Water Shipping - Udland 3 (350.00 DKK)
    Forsendelser med fly til Grønland (Max 5 kg. - 2-7 dage)
    Blue Water Shipping har 3 ugentlig flyafgange fra Danmark til Grønland (Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord).

    Fragtprisen gælder max 5 kg og max volumen på 50 x 40 x 40 cm. Vi kontakter dig med oplysninger omkring tillæg hvis din pakke overstiger vores fragtgrænse.

    Leveringstid til Kangerlussuaq: 2-3 dage.

    Leveringstid til Nuuk: 3-4 dage.

    Leveringstid til øvrige Grønland: 4-7 dage.





    Kreditkort og omkostninger Når du skal betale for dine varer, skal du vælge et af ni betalingsmuligheder. Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige muligheder, bortset fra dankort.
    Gebyret, for at benytte de respektive betalingskort og -måder, er oplyst i parentesen.

    Dankort (Gratis)
    VISA-Dankort (Gratis)
    VISA (Gratis)
    VISA Electron (Gratis)
    Master Card (Gratis)
    Maestro (Gratis)
    Bankoverførsel (Gratis)
    ViaBill (Gratis) Læs mere

    Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

    Vælg venligst variant

    Kontakt os

    Skriv til os

    info@GrejFreak.dk

    Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer, også aften, weekend og helligdage.

    Ring til os

    71 99 63 61

    Telefonen har følgende åbningstider:

    Mandag: 10.00 til 22.00
    Tirsdag: 10.00 til 22.00
    Onsdag: 10.00 til 22.00
    Torsdag: 10.00 til 22.00
    Fredag: 10.00 til 19.00
    Lørdag: 10.00 til 16.00
    Søndag: 10.00 til 16.00 


    Bemærk at telefonen er lukket alle helligdage.


    MINI FAQ

    Følg os på sociale medier

    Følg GrejFreak.dk på sociale medier og få opdateringer om nye produkter, tilbud, konkurrencer og meget mere!

    GrejFreak.dk på Facebook GrejFreak.dk på Instagam GrejFreak.dk på YouTube

    Besøg os

    Prøv dit grej før du køber det i vores showroom på Gunnar Clausens Vej 58 i Viby J.

    Mandag: 10.00 til 19.00
    Tirsdag: 10.00 til 19.00
    Onsdag: 10.00 til 19.00
    Torsdag: 10.00 til 19.00
    Fredag: 10.00 til 19.00
    Lørdag: 10.00 til 16.00
    Søndag: 10.00 til 16.00 


    Bemærk at showroom har lukket alle helligdage.

    Trustpilot
    Trustpilot