Når du køber lygter, vil du ofte støde på begreber såsom lumens, lux og watt. Og hvis du nogle gange bliver forvirret over begreberne, er du kommet til det rette sted. På denne side kan du nemlig finde beskrivelser af de forskellige begreber samt forskellene.
Lumens
Lumens er en måleenhed til mængden af lys. Derfor skal du forstå lumens, som den mængde af lys der kommer fra en lygte. Et højt tal ved lumens vil derfor også betyde mere lys.
Lux
Lux er en måleenhed af lys, som også medtager området. Èn lux er det samme som én lumen per kvadratmeter. Med lux bliver den totale mængde af lys, der er synligt i et område, målt.
Watt
Watt er modsat Lumens og Lux en enhed for energiforbrug og ikke en måleenhed for lys. Derfor kan watt kun bruges til at sige noget om hvor meget energi produktet forbruger, og altså ikke hvor meget lys lygten udsender.
Mest populære lygter
Hvor meget lys giver din lygte?
Hvor meget lys et produkt afgiver afhænger af mængden af lumens. På billedet kan du se forskellige objekter, og hvor mange lumens de afgiver.
Når man taler om lysstyrken på lygter benytter man forskellige måleenheder og begreber, hvoraf Lumens er den mest kendte. Vi har lavet en oversigt over de forskellige lumens, så du nemt kan finde den slags lygte du har brug for og selv udregne lygtens lysstyrke.
Skemaet er opstillet efter antal lumens og behov.
Lumens: |
Brug: |
>1 Lumens |
Dette lys skal bruges til at finde rundt i et meget mørkt rum, hvor man ikke skal forstyrre nogen. |
1-10 Lumens |
Mindre lys der er nok til at se nøglehullet på en bil, hus eller andet. |
10-30 Lumens |
10-30 Lumens vil svare til samme lysstyrke som en gammeldags glødepære lygte. |
30-100 Lumens |
Kraftig lygte, der kan bruges til at navigere i mørke. |
100-300 Lumens |
Endnu kraftigere lygte. 100-300 Lumens svarer til hvad en normal lysdiode kan oplyse. |
300-1000 Lumens |
Meget kraftigt lys. Denne lysmængde kan fuldt oplyse et rum. Det vil svare til en normal glødepære på 40-60 Watt. |
1000+ Lumens |
Ekstrem kraftig lys. En billygte på langt lys giver mellem 700-3500 Lumens, per lygte. |
Mest populære pandelamper
Tilbage til GrejPedia forsiden