Medarbejdere


Mød de ansatte hos GrejFreak.dk

Herunder kan du blive klogere på hvem du egentligt snakker med når du ringer eller hvem du kan forvente at møde i vores showroom. Klik på "Læs mere" for at få en uddybende beskrivelse af de enkelte medarbejdere og deres funktioner.





Casper Pedersen
Medejer
Læs mere

Kristian Juel Rasmussen
Medejer
Læs mere

Andreas Pedersen
Kommunikationsansvarlig
Læs mere


Kristoffer Juel Rasmussen
Kundeserviceansvarlig
Læs mere

Maybritt Wideking
Lagermedarbejder
Læs mere

Søren Røjkjær
Content & E-Commerce Manager
Læs mere


Andreas Jørgensen
Kundeservice
Læs mere

Søren Jørgensen
Kundeservice
Læs mere

Andreas Winther Knudsen
Regnskab og Bogholderi
Læs mere


Jacob Schmidt
Ungarbejder
Læs mere

Alberte Mansachs
Ungarbejder
Læs mere

Oliver Hosbond
Ungarbejder
Læs mere


Maria Pedersen
Marketingspraktikant
Læs mere


Casper Pedersen


Casper er den ene af GrejFreak.dks to ejere.

Casper har en Bachelor i International salg og marketing ved Erhvervsakademiet i Aarhus. I det daglige er det derfor helt naturligt, at det er Casper, som står for vores marketingsopgaver, sociale medier og nyhedsbreve. For Casper kommer det at være iværksætter helt naturligt. Han brænder for forretningsudvikling og er altid på jagt efter nye spændende projekter som kan løfte virksomheden op på et nyt niveau.

Casper har en meget aktiv livsstil og har hele sit liv dyrket meget sport og udendørsaktiviteter.
Det betyder også, at Casper har været på mange aktive rejser i alt fra vandreture i Norge, Canada og Grand Canyon i USA, til fisketure på søer i de store svenske skove. Efter at GrejFreak.dk også har åbnet jagtshoppen, er Casper derfor også ved at tage jagttegn. Både af egen interesse, men også for at kunne tale vores nye kundegruppes sprog. Casper er 30 år og kommer fra Beder syd for Aarhus. GrejFreak.dk blev grundlagt i Caspers barndomshjem i Beder, hvor virksomheden havde lager i Caspers forældres garage de første 6 år. Det betød også, at hele Caspers familie har været en meget aktiv del af virksomheden og dens udvikling.

Kristian Juel Rasmussen


Kristian er den anden medejer af GrejFreak.dk.

Kristian var Konstabel og senere Overkonstabel ved Jydske Dragonregiment i Holstebro fra 2006 til 2010. I hans tid ved JDR var Kristian også udsendt med hold 17 til Kosovo og hold 7 til Afghanistan. Det var under Kristians første udsendelse til Kosovo i 2008, at han fik ideen til GrejFreak.dk, hvorefter han ringede hjem til sin barndomskammerat Casper og fortalte om det. Under et halvt år senere var GrejFreak.dk en realitet, og hjemmesiden var i luften.

Kristian har efter sin tid i Hæren taget uddannelsen Maskiningeniør med overbygning i økonomi ved Aarhus Universitet. Kristians primære opgaver i virksomheden er vareindkøb og planlægning af fremtidige indkøb samt den tekniske udvikling af hjemmesiden og integration med nye IT systemer.

Kristian er opvokset på en gård vest for Aarhus, hvor jagt var en yndet familieaktivitet. Kristian har derfor haft jagttegn, siden han var 16 år og har hele livet gået rigtig meget på jagt. Kristian flyttede i en alder af 12 år til Beder, hvor han senere møder Casper Pedersen. Kristian er med sine 30 år den næstældste medarbejder hos GrejFreak.dk.

Andreas Pedersen


Andreas Pedersen er lillebror til medejer Casper Pedersen.

Andreas har været med helt fra starten, da virksomheden de første mange år husede i deres forældres garage og kælder. Andreas var 15 år gammel, da GrejFreak.dk blev grundlagt, og han var fra starten med til at løse mange forskellige opgaver såsom pakning af ordre og holde orden på lageret i garagen.

Med årene er opgaverne og ansvaret vokset. Andreas blev efter sin HHX studentereksamen i 2013 og et ophold i Spanien ansat på fuldtid i virksomheden. I lange perioder har Andreas haft ansvaret for kundeservice og den daglige drift, så alle pakker blev sendt til tiden. Andreas, som i dag er 23 år, arbejder nu på deltid ved siden af sin uddannelse til journalist. I takt med at GrejFreak.dk har fået flere ansatte på gulvet, sidder Andreas med mere overordnede opgaver i relation til kommunikation, kundeservice og tilrettelæggelse af interne arbejdsprocesser. Andreas bærer også størstedelen af æren for den store mediedækning af GrejFreak.dk tilbage i 2015, hvor GrejFreak.dk var i TV2 News og tophistorie på Finans.dk samt på forsiden af diverse lokale aviser.

Kristoffer Juel Rasmussen


Kristoffer Juel Rasmussen er lillebror til medejer Kristian Juel Rasmussen.

Kristoffer er i dag 20 år gammel og gik fra deltid til fuldtid i sommeren 2015, efter han afsluttede sin STX på Rønde gymnasium. Til daglig indtager Kristoffer en blækspruttefunktion i virksomheden, hvor han er med lidt over det hele.

Kristoffer har det primære ansvar for kundeservice samt retur og reklamationer. Derudover passer han showroom og sidder på kundetelefonen. Af og til hjælper han til ude på lageret med pluk og pak af ordrer. Kristoffer har stor interesse for outdoor og friluftsliv, og han tilbringer gerne weekenden ude i skoven. Desuden går han også ofte på jagt med sin storebror.

Maybritt Wideking


Maybritt er flexjobber og arbejder ca. 12 timer om ugen på lageret.

Maybritt er samtidig virksomhedens humørspreder. Man ved det bliver en god dag, når Maybritt er på arbejde. Hendes gode humør og smilende væsen smitter af på alle og gør en god dag endnu bedre.

Maybritt er med hendes mange års erfaring på arbejdsmarkedet, og livet generelt, også med til at holde styr på alle de små lavpraktiske ting i virksomheden, så dagligdagen glider som smurt.

Søren Røjkjær


Søren Røjkjær er uddannet Multimediedesigner med speciale i Content Marketing.

Det lyder vildt fancy, men i virkeligheden betyder det, at Søren er en grafisk nørd, som udover at kunne trylle i hele Adobe pakken også kan skrive kode. Deraf har han fået kælenavnet Pixelkongen eller bare Pixel, som vi kalder ham.

Søren sidder til dagligt og laver grafisk materiale til vores marketing og til selve hjemmesiden. Derudover arbejder han også med den tekniske opsætning af vores marketing og sammenspillet mellem hjemmesiden og AdWords, Facebook, nyhedsbrev og meget andet, som er endnu mere teknisk og helt sikkert også endnu mere nørdet.

Andreas Jørgensen


Andreas Jørgensen er vores outdoor- og klatremand nr. 1!

Andreas har rejst i store dele af verden og bl.a. boet i Sydamerikas regnskov i flere måneder. Derudover har han vandret rundt i de norske fjelde med sin bror utallige gange. Senest var han 4 uger i Nordsverige og vandre, alene! Andreas besidder flere klatrecertifikater, og du vil af og til kunne finde ham i Aarhus klatreklub.

Andreas har arbejdet fuldtid hos GrejFreak.dk, men han studerer nu biologi på Aarhus Universitet, så vi må nøjes med at have ham på deltid, men hvor vi bruger ham og hans ekspertviden til at betjene kunder og skriver nogle gode tekster til hjemmesiden.

Søren Jørgensen


Søren Jørgensen er lillebror til Andreas Jørgensen. Da Andreas gik på deltid for at studere biologi, savnede vi ham så meget, at vi måtte finde en afløser, som kunne overtage hans plads. Og hvad er bedre end en med næsten samme DNA?

Vi kunne ikke komme i tanke om noget, så valget faldt på Andreas' lillebror Søren, som deler den samme passion for vandreture og rejser. Søren har været på mange ture sammen med sin bror til Norge og Sverige, og til januar 2017 rejser Søren for en periode til Nepal og Indien.

Søren har sin daglige gang i vores showroom, hvor han betjener kunder, og på lageret, hvor han bruger sine store arme til at løfte tunge kasser. Deraf har Søren Jørgensen også kælenavnet "Hulk".
Den er god nok. Manden er en maskine!

Andreas Knudsen


Andreas Knudsen er vores talknuser og en levende udgave af et EXCEL ark. Andreas er uddannet revisor ved Beierholm, og han har også arbejdet som revisor i flere år i København.

Nu er han flyttet til Aarhus for at læse en kandidat i revision (Cand.Merc.Aud), så når han ikke sidder til forelæsning på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, så arbejder han hos os som regnskabsansvarlig, hvor han holder styr på vores økonomi og bogholderi.

Andreas har tidligere spillet 1. divisionsfodbold, så vi har også store planer med ham, når vi en dag får startet et firmafodboldhold - Vi andre skal bare lige i form først.

Jacob Schmidt


Jacob er ungarbejder og firmaets hurtigste mand.

Jacob løber en DHL stafet på ca. 20 min, hvilket er yderst anvendeligt, når man har travle dage og 900 kvm lager. Jacob arbejder efter skole på lageret, hvor han hjælper med at plukke og pakke ordrer. Derudover er Jacob også Kristians fætter.

Alberte Mansachs


Alberte er ungarbejder og vores ninja-pakker.

Hun pakker ordrer med stor hastighed og præcision. Alberte arbejder et par dage om ugen på lageret, hvor hun hjælper med at pakke ordrer samt andre småopgaver, som der nu måtte opstå.

Oliver Hosbond


Oliver er ungarbejder og en rigtig "Yes man".

Oliver er klar på at løse så mange opgaver så godt og så hurtigt som muligt. Han er bare klar på det hele og tilfører hele holdet god energi.

Maria Pedersen


Maria er lige nu vores kommunikations- og marketingpraktikant.

Maria læser Virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet. Hun har været i praktik ved os siden september og bliver frem til december. Maria sidder primært med marketingopgaver såsom opslag på sociale medier og udarbejdelse af nyhedsbreve. Derudover arbejder hun med organisering af kommunikation.
Hos GrejFreak.dk vil vi gerne gøre det nemt for vores kunder at gennemskue hvilke omkostninger der er i forbindelse med køb på vores hjemmeside.



Fragttyper og omkostninger

Alle ordrer over 999 DKK sendes fragtfrit i hele Danmark, hvis du vælger pakke uden omdeling. Såfremt du ønsker at modtage pakken med omdeling, skal du på en ordre over 999 DKK kun betale differencen mellem med omdeling og uden omdeling. Prisforskellen er på 20 DKK.
Hvis du køber for under 999 DKK eller ønsker at få din ordre sendt til udlandet, skal du vælge en af fem forskellige fragttyper, for at kunne gennemføre dit køb.
Prisen for fragten er angivet i parentesen.

Post Danmark - Privatpakke med omdeling (59.00 DKK)
Forsendelser til privatpersoner på adresser i Danmark, samt til Forsvarets feltpostadresser (Afghanistan, Irak, Libanon, Kosovo mm.)

Post Danmark - Privatpakke uden omdeling (39.00 DKK)
Forsendelser til dit lokale posthus eller døgnboks. Du kan få en SMS, når pakken er klar til afhentning (Gratis)

Post Danmark - Erhvervspakke med omdeling (49.00 DKK)
Forsendelser til virksomheder, institutioner, foreninger mm. i Danmark, samt til Forsvarets felpost adresser (Afghanistan, Irak, Libanon, Kosovo mm.)

Post Danmark - Udland 1 (410.00 DKK)
Forsendelser til Færøerne (Max 5 kg. - Leveringstid 2-6 dage)

Post Danmark - Udland 2 (280.00 DKK)
Forsendelser til Norge, Sverige, Finland og Tyskland (Max 5 kg. - Leveringstid 2-6 dage)

Blue Water Shipping - Udland 3 (350.00 DKK)
Forsendelser med fly til Grønland (Max 5 kg. - 2-7 dage)
Blue Water Shipping har 3 ugentlig flyafgange fra Danmark til Grønland (Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord).

Fragtprisen gælder max 5 kg og max volumen på 50 x 40 x 40 cm. Vi kontakter dig med oplysninger omkring tillæg hvis din pakke overstiger vores fragtgrænse.

Leveringstid til Kangerlussuaq: 2-3 dage.

Leveringstid til Nuuk: 3-4 dage.

Leveringstid til øvrige Grønland: 4-7 dage.





Kreditkort og omkostninger Når du skal betale for dine varer, skal du vælge et af otte betalingsmuligheder. Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige muligheder, bortset fra dankort.
Gebyret, for at benytte de respektive betalingskort og -måder, er oplyst i parentesen.

Dankort (Gratis)
VISA-Dankort (Gratis)
VISA (1,50%)
VISA Electron (1,25%)
Master Card (1,50%)
Maestro (1,50%)
JBC (1,50%)
Bankoverførsel (Gratis)

Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Vælg venligst variant

Kontakt os

Ring til os

71 99 63 61

Telefonen er åben alle hverdage:
10.00 til 16:00

Find os på facebook

Følg GrejFreak.dk på facebook og få opdateringer om nye produkter, tilbud, konkurrencer, og leveringstider og meget mere!

www.facebook.com/GrejFreak.dk

Skriv til os

info@grejfreak.dk

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 24 timer, også aften, i weekender og på helligdage.

Trustpilot
Trustpilot
Jule handel

Køb julegaver på GrejFreak.dk
- nemt, sikkert og billigt!


GrejFreak.dk ønsker alle en glædelig jul, og et rigtig godt nytår.