Hvis du står og skal ud på en vandretur, så kan det være du også er begyndt at gruble over, hvad du skal pakke til turen. Det kan godt være lidt uoverskueligt at danne sig et overblik over alt det forskellige udstyr, grej og diverse produkter, som er relevante at pakke til sådan en vandretur. Derfor har vi her samlet en komplet pakkeliste til vandreturen, hvor vi gennemgår, hvad vi anbefaler at pakke, samt tips og tricks til hvordan du kan spare på pladsen i rygsækken. Læs med herunder, hvor vi gennemgår pakkeliste til vandretur.

DE MEST POPULÆRE VANDRERYGSÆKKE PÅ SHOPPEN

 

Tænk kreativt og pak let

Hver tur kræver hver sin pakkeliste, fordi hver tur byder på forskellige udfordringer. Det kan både være i forhold til årstiden, vind og vejr eller andre ting der kan ændre sig forud for din vandretur. Uanset hvad, er det vigtigt, at du får pakket de rigtige ting i tasken, derfor giver vi dig vores bud på en vandretur pakkeliste.

Der kan være mange kilo at spare, hvis blot man tænker en lille smule ud af boksen og sørger for at udnytte pladsen godt. Det handler om at finde de ting, som kan bruges til flere forskellige formål, og så gælder det i allerhøjeste grad om at være kreativ. Hos Grejfreak.dk er vi helt tossede med grej og udstyr, og hvis vi havde muligheden, så havde vi pakket alt det grej, vi kunne komme i tanke om. Men vi ved også, at det er vigtigt at spare på vægten, specielt når det drejer sig om en længere tur. Derfor kommer her et par gode råd til at spare på vægten og få plads til det hele:

  • Pak kun det du har brug for, gælder specielt i forhold til tøj
     
  • Glem hovedpuden og fyld i stedet dit soveposehylster med tøj
     
  • Brug dine gryder som opbevaring
     
  • Pak dit tøj i kompressionsposer
     
  • Rul dit tøj sammen i stedet for at folde det
     

Pakkeliste til vandretur

Med de gode råd skrevet bag øret er det tid til at få pakket tasken. Pakkelisten dækker over de mest væsentlige ting, du skal medbringe på turen men tager ikke højde for f.eks. mad, da det er meget forskelligt fra person til person.

Vi har samlet alle tingene på listen i et billede nederst i artiklen, dette kan du gemme på din computer eller telefon, så du har et nemt overblik over, hvad du skal have med.

Det mest basale udstyr

Disse ting dækker over det udstyr, der får dig godt igennem turen, og vil være en central ting på din pakkeliste til en vandretur.

  • Rygsæk

    Uden en god rygsæk kommer du ikke særlig langt, og det er derfor det første, du skal have styr på. Da du uden en rygsæk ville have svært ved overhovedet at få pakket dine ting ned. Valget af rygsæk afhænger af hvad du skal, hvis du skal på en længere vandretur kan du overveje en større vandrerygsæk. 

  • Telt

    Skal du overnatte på din vandretur, er et telt utrolig vigtigt. Det giver dig “tag” over hovedet, og hjælper dig til en god nats søvn. Er du i tvivl om hvilket telt, du skal vælge? Vi har lavet en guide til valg af telt og telttyper. Vil du være mere i det fri, når du skal sove, så anbefaler vi, at du som minimum medbringer en tarp til at holde vandet væk, hvis det nu skulle regne.

  • Sovepose

    En sovepose hjælper dig med at holde varmen i de koldere nattetimer, og hjælper dig også med at få en god nats søvn. Der findes utroligt mange forskellige soveposer, det gælder både vandtætte poser, letvægtsposer, sæsonposer og meget andet. Er du i tvivl om hvilken sovepose, der passer til dig? Så har vi lavet en guide til soveposer for at gøre det nemt for dig.

  • Liggeunderlag

    Når vi sover i hjemmet, er vi vant til at ligge på en dejlig blød madras og slappe af. Skal du på tur, behøver du ikke gå ned på komforten. Husk at medbringe et godt liggeunderlag, så sikrer du, at du er veludhvilet til næste dag. Vi guider dig også i valg af liggeunderlag, hvis du skulle have brug for det.

Beklædning

Din udrustning på vandreturen afhænger af flere forskellige forhold. Hvilken årstid skal du afsted på og hvor lang er din tur? Det er to væsentlige forhold at tage højde for i din pakning. Det er vigtigt, at du sørger for at variere materialerne i din påklædning, og her anbefaler vi primært at gå efter tøj i uld eller syntetiske materialer. Uld holder på varmen, selv når det er fugtigt. Tøj af syntetiske materialer er lettere og tørrer hurtigere.

  • Vandresko

    Skal du på vandretur, vil du sjovt nok komme til at vandre utroligt meget. Det betyder, at du skal tage utroligt mange skridt, og derfor skal du ikke gå ned på kvaliteten af dine vandresko. Det vil dine fødder takke dig for!

  • Skaljakke

    En god skaljakke er et must på en vandretur, da den er åndbar og både holder vind og vand ude.

  • Skalbukser

    Skal overkroppen være dækket ind, så er det også vigtigt, at stængerne er dækket ind i gode materialer.

  • Langærmede og kortærmede t-shirt (merinould anbefales)

    Skal du være dækket mod det værst tænkelige vejr, så husk at tage tøj med, så du kan pakke dig ind i mange lag.

  • Undertøj(måske lange underbukser)

    Undertøj er altid en god idé.

  • Strømper

    Udover de strømper du har på ved afgang, kan du med fordel have minimum to par ekstra sokker med.

  • Hue, cap

    Hvad du skal have med, afhænger af årstiden. En cap om sommeren og en hue til de koldere måneder.

  • Handsker

    Er det koldt, skal du huske at medbringe et par gode handsker. Vandreturen er ikke meget værd med kolde hænder.

  • Sandaler

    Foruden dine almindelige vandresko/støvler anbefaler vi, at du på længere vandreture medbringer et par vandresandaler. Det kan give dine fødder lidt tiltrængt luft efter en lang dag med vandring.

  • Evt. tøj du kan sove i
     

Mad- og spisegrej

Uden mad og drikke dur helten ikke, dette gælder selvfølgelig også på en vandretur, hvorfor du på enhver klog vandrers pakkeliste til vandretur, vil finde grej og udstyr til at lave mad.

  • Madlavningssæt og gasbrænder

    Skal du have noget at spise på turen, så skal du også have noget at lave det på. Der er forskel på brændere og madlavningssæt, hvorfor det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der passer dig bedst. Husk sprit, gas eller benzin, alt efter hvilken brænder du vælger.

  • Spisegrej (tallerken, bestik og kop)

    Medmindre du vil spise fra jorden og med fingrene, så skal du huske det almindelige spisegrej.

  • Tændstål, tændstikker eller lighter

    Du får brug for noget til at tænde op med, her er flere valgmuligheder, så det er i sidste ende en præference sag.

  • Drikkedunk

    Da der ikke er adgang til vand overalt på din tur, skal du altid være forsynet med en drikkedunk.

  • Klude, viskestykker, opvaskemiddel mm.
     

  • Husk mad
     

  • Evt. vandrensningssystem
     

Hygiejne

Selvom du er på vandretur, skal du huske at passe hygiejnen.

Andet grej
 

DE MEST POPULÆRE VANDRESTØVLER PÅ SHOPPEN

 

Vi håber, at du får en rigtig god vandretur, og at pakkelisten hjalp dig godt på vej. Vil du gerne fremadrettet modtage gode råd, inspiration, nyheder og tilbud, så kan du blive en del af vores kundeklub lige her.

 

Pakkeliste vandretur