Man hører det mange steder, når man rejser omkring i verdenen, ”et godt vandrensningssystem er det bedste udstyr, som du kan få.” Og det er det faktisk også, det kan fungere som både førstehjælps og overlevelsesustyr. Når du er på tur, er noget af det vigtigste uden tvivl at være hydreret samtidig med, at du har så lidt vægt i bagagen som overhovedet muligt – ikke noget der umiddelbart går hånd i hånd. Væske er en tung ting at have i tasken, specielt hvis det er flere dage uden adgang til kiosker/supermarkeder. Det er her vandrensningssystemer kommer ind i billedet.

At have et system der gør det muligt at have adgang til rent drikkevand, uanset hvor du er, er uundværligt. Når du benytter dig af et rensningssystem, sørger systemet for at rense vandet for både bakterier og andet skidt, der måtte være til gene.

Hvornår er vand beskidt, og hvornår er det rent nok til, at man kan drikke det?

Som udgangspunkt og som en god tommelfinger- og huskeregel, så kan du ikke drikke vandet, hvis det indeholder enten en eller flere af følgende stoffer:

  • Naturligt organisk stof (humor, tannier)

  • Organiske kemikalier

  • Sediment

  • Mikroorganismer

  • Uorganiske kemikalier

Nogle af disse stoffer er naturligvis værre end andre at drikke, hvor stoffer såsom f.eks. tannier og sediment, ikke er de værste og mest skadelige. Nogle af de andre såsom mikroorganismer kan medføre en stor sundhedsrisiko. Både organiske og uorganiske kemikalier, som f.eks. indeholder tungmetaller (kviksølv), kan være skadelige hvis man indtager for store mængder af det. På baggrund af disse informationer er du nok blevet endnu klogere på, hvorfor det er så vigtigt, at bruge et vandrensningssystem, så du kan være sikker på, at vandet er så rent, at du kan drikke det uden at skulle være nervøs for det.

Er klart vand fra en sø, flod eller vandløb rent vand?

Selvom vandet er klart, så betyder det ikke, at man kan være sikker på, at det er helt fri for skidt og bakterier. Klart vand er nemlig ikke det samme som rent vand. Det klare vand er naturligvis fri for de synlige partikler, men der er stadig risici ved at drikke det, uden at rense det først. Derfor anbefaler vi også at rense vandet, selvom det umiddelbart kommer fra et vandløb og umiddelbart ser både klart og rent ud.

Forskellige vandrensningsmetoder

Der findes flere slags vandrensningsmetoder, nogle duer bedre til bestemte steder end andre. Som udgangspunkt anbefales det kun at tappe vand fra steder, hvor det er i konstant bevægelse. På den måde undgår man samme bakteriedannelser, som der er i stillestående vand. Vandrer du i de varmere himmelstrøg sydpå, bør du sikre dig, at der også er noget, udover filtreringssystemet, som slår eventuelle bakterier ihjel. Der vil altid være flere bakterier i varmt og stillestående vand end koldt og rindende vand.

Er du outdoorentusiast eller en vaskeægte grejfreak, så er et vandrensningssystem et absolut must-have i vandretasken. Du slipper for en stor lunken drikkedunk i rygsækken og har altid adgang til nemt, hurtigt og frisk drikkevand.

Vandrensning fra anerkendte brands

Hos GrejFreak.dk har vi det meste inden for vandrensning. Vi forhandler de to mest anerkendte brands inden for feltet; Platypus og Katadyn, som begge har været på markedet i mange år og har rigeligt erfaring. Sortimentet varierer i både størrelser og formål.

Hvis du må gå på kompromis

Skal man afsted og har ikke et vandrensningssystem eller pladsen til det, fås også tabletter til rensning. Oftest fungerer de sådan, at man smider pillen ned i drikkedunken med beskidt vand og så slår pillen alle bakterier ihjel inden for en halv times tid, hvorefter vandet så er drikbart. Denne mulighed er ikke ligeså optimal som et rigtigt vandrensningssystem, men det er klart et godt alternativ til at få rent drikkevand, især hvis man er presset på plads i rygsækken.

DET MEST POPULÆRE INDENFOR VANDRENSNING PÅ SHOPPEN

 

Verdens mest avancerede håndholdte vandrensning

Katadyn er en af de førende brands, når det kommer til håndholdte systemer. Med over 80 år på bagen har det schweiziske firma været med til udviklingen af nogle af de første og mest robuste vandrensningsprodukter på markedet. Med så mange år og så mange produkter er kunder sikret et system til netop deres formål – hvad end det er camping, sejlads, trekking eller til militært brug.

Platypus producerer letvægtsudstyr til rensning. Brandet sikrer dig et produkt, der er utroligt let at transportere og ligeledes håndtere. Med et filter til vandrensning kan du genopfylde flaskerne i en fart, uden at skulle tænke, om det nu også bliver rent. Platypus’ rensningssystemer består oftest af poser i høj kvalitet, der er utroligt nemme at folde sammen for at smide i rygsækken.

Mekanisk vandrensning

Er du kommet afsted uden et vandrensningssystem og løbet tør for frisk og rent drikkevand i tasken, kan du lave et mekanisk vandrensningssystem. Det er desværre ikke muligt at drikke det regnvand, som rammer jordoverfladen, du kan til gengæld drikke det, hvis du sender vandet gennem mange forskellige filtreringslag først – så ender det som renset grundvand.

Står du oppe i fjeldet lige nu og læser det her for at slukke tørsten, så vil jeg ikke spilde din tid længere.

Sådan gør du

Først laves beholderen til det mekaniske rensningsanlæg. Den kan du lave af 1½ liters flasker:

  • Skær bunden af flasken
  • Bor to huller i toppen ved kanten
  • Bor et hul ca. 3 mm i plastikkapslen
  • Bind snoren i de to huller som er boret i toppen
  • Find et sted hvor flasken kan hænge ca. 10 - 15 cm over jorden
  • Stil opsamlingsglasset under flasken
     

Lav filter

Først lægger du vat eller køkkenrulle i bunden af flasken.

Så lægger du følgende i flasken, i denne rækkefølge. Husk, at der skal være vand i toppen af flasken.

  • Et lag fint sand ca. 4 - 5 cm
  • Et lag groft sand ca. 4 - 5 cm
  • Et lag grus 5mm ca. 4 - 5 cm
  • Et lag grus 10 mm ca. 4 - 5 cm
  • Et lag grus 15 mm. ca. 4 - 5 cm

Og så er det bare at drikke løs.

Hvis du har nogle spørgsmål, så er du altid meget velkommen til at svinge ned forbi vores showroom på Gunnar Clausens Vej 58, 8260 Viby J til en uforpligtende sludder eller kontakte vores kundeservice på telefon 78 72 34 34 eller på vores mailadresse info@grejfreak.dk for skriftlige henvendelser. Vores personale i kundeservice står altid parat til at hjælpe dig bedst muligt.

Du kan også se nedenstående video: