Der er flere danskere end nogensinde før, som er begyndt at snøre vandrestøvlerne og begive sig ud på vandreruter. Nogle vandrer pilgrimsruter for at “finde sig selv”, mens andre vandrer for at få én på opleveren. Ifølge foreningen afDanske Santiagopilgrimme​ har man set en markant vækst i medlemstallet i løbet af de sidste par år - og væksten fortsætter. Også landsforeningen Dansk Vandrelaug (DVL) oplever stigende interesse for hvert år der går. Det er især i foråret og sommeren, som er de mest populære årstider for vandrere. Pilgrimsruter, som den franske Camino, er en af de mest besøgte pilgrimsruter i verden.

Vandretendensen ligger op til oprettelse af flere vandreruter, hvilket har været tilfældet i Danmark, hvor man er begyndt at oprette flere nye vandreruter. Dem, som er vant til at vandre, kender til de farer, som lurer rundt om hjørnet. For selvom du vandrer i fredelige Danmark, hvor ingen dyr er farlige og terrænet er let, så kan det stadig være en fordel at få opfrisket et par sikkerhedsråd.

I denne her artikel vil vi introducere dig til de bedste måder at planlægge en sikker vandretur. Læs om vores første fif herunder:

  • Det er en god idé at vandre med andre. Vandring er sjovt, eventyrligt og for nogen spirituelt. Tippet er måske en smule overdrevet, men uanset hvad, er det altid en god idé at vandre med andre. Især hvis du vandrer i udlandet eller i lande, hvor der er en chance for at støde ind i farlige dyr.Ikke nok med, at det er mere sikkert at vandre med andre, så har du også en eller flere at snakke og dele oplevelsen med.
     

  • Fortæl din familie, venner og bekendte om din vandretur. Fortæl altid dine nærmeste om din vandretur og vær så specifik som muligt. Fortæl, hvornår du tager afsted, hvor du tager hen, og hvor lang tid turen tager. Du kan eventuelt markere dine etaper og overnatningssteder på et kort og efterfølgende give det til din familie. For hvis uheldet er ude og du er faret vild, så har de en langt større chance for at finde dig.
     

Helbred

Hvis du skal ud at vandre, så kræver det, at du er sund og i relativ god form (afhænger til dels af terrænet). Vandring kan være en krævende sport, selv en vandretur på 4 km kan være utrolig krævende, hvis den byder på mange højdemeter eller der vandres i et højt tempo.

Under aktiv sport (inklusiv vandring) er der altid en risiko for, at du lige pludselig slår dig, falder eller lignende uheld. Her kan en førstehjælpstaske eller overlevelsesudstyr være en god idé at have med på turen - se vores udvalg af førstehjælpstasker og overlevelsesudstyr ​her​. Udstyret afhænger af dig som person - nogle har brug for at tage mere end andre.

Noget andet er at huske din medicin, hvis du f.eks. har pollenallergi eller problemer med hjertet. Og lad være med at presse dig selv. Tag en ting af gangen, så du mindsker risikoen for at eventuelle sundhedsproblemer opstår. Nogle af de ting, du altid skal have med dig i førstehjælpstasken, er følgende:

  • Antihistaminer: anvendes til behandling af allergiske tilstande
     
  • Antiseptisk middel: anvendes til at dræbe bakterier i åbne sår
     
  • Bandage og plaster: anvendes til at behandle sår og vabler
     
  • Smertestillende medicin: anvendes til at eliminere hovedpine eller lignende piner
     
  • Aktuel antibiotika creme: smør på sår
     

Vand

Hvis ikke du drikker nok vand, kan det hurtigt lede til dehydrering. Det er nok en af de største fejl, som vandrere laver. At drikke vand er noget af det vigtigste, når man vandrer.

Dehydrering sker ofte i varme temperaturer, eller hvis du skal gennemføre en lang stigning i bjergene. Tommelfingerreglen er, at du skal drikke 1 liter hver anden time. Hvis du vandrer i varme temperaturer eller skal bestige lange stigninger, skal du indtage mere end 1 liter hver anden time og omvendt.

Miljø

Kend vandremiljøet og vandreruten til punkt og prikke, for så er du sikker på ikke at havne i en dum situation. Hvis du hjemmefra har planlagt din vandretur nøje eller bare læst om de forskellige etaper, vandposter, overnatningssteder m.m., så er du allerede godt på vej. Find ud af, hvordan elevationsprofilen ser ud. Er der farlige planter eller dyr? Hvordan ser vejrudsigten ud?

Ved at få et godt kendskab til vandreruten, kan du også vælge det rette vandreudstyr. Hvis du for eksempel har meget oppakning med dig og skal gå i vanskeligt terræn, hvor du nemt kan skære dig på sten/klipper eller lignende, så er ​vandrestøvler​ et oplagt valg. Men hvis du derimod skal gå på en vedligeholdt vandrerute og har meget lidt oppakning med dig, så er vandresko det optimale valg af vandrefodtøj.

Vores råd er at læse om den pågældende vandrerute i bøger eller eventuelt på Facebook, hvor du kan spørge ind til forskellige ting. Der findes utroligmange grupper inden for vandring på Facebook. Menneskene derinde er stort set altid hjælpsomme. Samtidig kan du også hente inspiration på friluftsmagasinet.dk, der skriver flere artikler om emnet.