
{{amount}} {{::text.ALL_PRODUCT_TEXT}} / {{maxPage}} {{::text.PAGES}}
{{amount}} {{::text.ALL_PRODUCT_TEXT}} / {{maxPage}} {{::text.PAGES}}

Petzl pandelamper i topklasse
Mærket Petzl stammer tilbage fra 1930’erne, da grundlæggeren Fernand Petzl udforskede grotterne i bjerget Dent de Crolles udenfor den franske by Grenoble. Det var her, at Fernand Petzl begyndte at innovere produkter til klatring for at udforske grotterne. Grundlæggelsen af Petzl skete i 1975, men franskmanden lancerede allerede i 1968 sit første reb under navnet Produits Fernand Petzl. I 1973, fem år senere, udviklede han den første pandelampe til bjergbestigning, og siden er det gået rigtig stærkt med produktudviklingen. Virksomheden er i dag 100% familieejet og virksomheden producerer ikke kun pandelamper. De har også et sortiment bestående af en helt masse andet klatreudstyr såsom karabiner, bremser og rebklemmer.
Udstyr med optimal sikkerhed
For at opnå maksimal fleksibilitet og et lækkert design er Petzl udviklingsafdeling i Crolles i Frankrig fokuseret på flere aspekter i deres bestræbelser på at produktudvikle. Der er en konstant afvejning af mekaniske, tekstiler, elektroniske, optiske og en gennemgribende databehandling, som alle spiller en væsentlig rolle, når nye produkter skal innoveres. Petzl har i første fase fokus på udvikling og design af en prototype, mens brugersikkerhed og pålideligheden til produktet er en konstant gennemgående proces. Sikkerheden er trods alt det vigtigste, når der skal klatres. Inden Petzl lancerer et nyt produkt til markedet, gennemgår produktet en række længerevarende tests. Deres laboratorium er dedikeret til at teste deres nye produkter, så pålidelighed og sikkerhed for brugerne er så høj som muligt. I laboratoriet udsættes produkterne blandt andet for dynamiske faldtests, slagfasthed, ydeevne samt pandelampernes strålekvalitet og brændetid. De er derudover også testet i felten for at give en realistisk idé om, hvordan de vil fungere i deres rette miljø. Produkterne testes i en sådan grad, at det strækker sig over, hvad der egentlig er påkrævet. Sagt på anden vis: Petzl vægter sikkerheden højt.
Petzl bestseller: Tactikka serien er det sikre valg
Tactikka serien er en af de bedst sælgende lygter fra Petzl og det kan vi godt forstå. Pandelamperne indeholder de erfaringer, som grundlæggeren Fernand Petzl har gjort sig, siden han som 17-årig startede udforskningen af grotter. Det har resulteret i toppandelamper, som er ideelle, uanset om det er sport, jagt, fisketur eller spejderlejr du skal på. Petzl pandelamper er fremstillet i et super kompakt samt robust design, hvorfor du altså er garanteret en pandelampe, der kan holde til lidt af hvert. Pandelamperne anvender meget kraftige LED pærer med en levetid på over 10.000 timer. Lamperne kan lyse op til 90 meter fremad, hvorfor du aldrig er i tvivl om, hvad du møder på din vej. Pandelamperne har desuden den funktion, at de kan blinke, så folk kan registrere, hvor du er henne. De har desuden en brændetid på omkring de 80 timer og du har derfor masser af lys til en hel nat udendørs.
Petzl genopladelige pandelamper - TIKKA serien
Nogle af de nyeste pandelamper fra Petzl er nye genopladelige pandelamper, som er lanceret i deres Tikka serie. Lamperne har som udgangspunkt tre lyskegler og en mobilitet lyskegle. Pandelamperne er blevet udviklet med REACTIVE LIGHTNING teknologien, som betyder, at de benytter en integreret sensor, der er med til at tilpasse lysstyrken til netop dit behov. Pandelamperne er unikke, idet de ikke skal have skiftet batterierne. I stedet tilkobles den til strøm med det medfølgende mikro USB-port – lettere og billigere bliver det ikke! Pandebåndet er designet således, at det sidder tæt og sikkert på hovedet, så man ikke risikerer, at det glider af. Det er derudover muligt at aftage pandebåndet således, at man har mulighed for at vaske det, hvis klatreturen eller løbeturen blev lige svedig nok. Det er også muligt at tilkøbe et pandebånd uden lys i, hvis pandebåndet skulle gå i stykker. For at tilpasse lysstyrken til præcis det mørke, du befinder dig i, er lamperne udviklet med tre forskellige lysstyrker og af forskellige specifikationer kan blandt andet nævnes en lang batteritid, god funktionalitet i lave temperaturer samt batteriindikator.
Fra Petzl får du altså både pandelamper og klatreudstyr, som du bare må eje. Det omfatter alt fra hjelme til isøkser og klatrereb til rebbremse. Der er altså afsæt for at få brændt noget energi af og få testet, hvor modig man er, så adrenalinen rigtig kommer til at pumpe. Hos GrejFreak.dk forhandler vi en masse spændende produkter, som du allerede kan modtage med posten dagen efter, fordi vi tilbyder hurtig dag-til-dag levering. Du er også altid velkommen til at besøge vores butik i Viby J, hvor vi deler ud af klatreerfaringer og gode råd. Her får du også den fordel, at du får mulighed for at se produkterne fysisk. Ønsker du at købe noget af grejet fra vores webshop, så husk at vi har gratis fragt på ordre over 499,- . Det er altså fuldstændig omkostningsfrit for dig. Vi hos GrejFreak.dk vil gerne ønske dig rigtig god fornøjelse med dit nye Petzl udstyr.