Garmin er en af verdens førende producenter af GPS og outdoor ure, og det er der en grund til. Med deres mangeårige erfaring inden for navigation, ure og meget mere, har de nogle af de bedste forudsætninger for at komme med de mest avancerede løsninger. Men med et utal af modeller, kan det være svært at vælge, specielt når der kommer nye serier og modeller til hele tiden. En af disse serier er Garmins Solar serie, som vi vil dykke mere ned i her, så er du bedre klædt på til at vælge det ur, der passer til dig. 

MEST POPULÆRE SOLAR URE

 

Hvad er Garmin Solar?

Urene i Garmin Solar serien kan via en “Power Glass” teknologi forlænge batteritiden ved at få energi fra solen. Under det yderste lag af glasset er der placeret en gennemsigtig solcelle, som muliggør dette. Alle urene er udstyret med en widget, så du bl.a. kan se solens intensitet og meget mere.

Denne funktion er ikke ment som et alternativ til den almindelige opladning, og den vil have svært ved at oplade et ur, som er løbet tør for strøm. Men den kan dog bidrage til at forlænge batterilevetiden på uret, så du kan bruge det på en længere tur. Så kan du gøre, det du elsker lidt længere.

Hvilke Garmin modeller har Solar?

Flere af Garmins modeller har Solar, og det skal betragtes som et tilvalg til deres ure. Da du f.eks. både kan få deres Instinct ur med eller uden solar funktion. Herunder gennemgår vi modellerne Instinct, Fenix og Tactix, for der er selvfølgelig forskel på disse modeller. Men hvad er forskellen egentlig på Instinct, Fenix og Tactix?

Instinct Solar

 

Instinct Solar modellen er en endnu bedre version sammenlignet med den klassiske model, Garmin Instinct. Uret har en fantastisk batteritid, hvilket vil sige, at hvis man sætter uret i den såkaldte besparende batteritilstand, så er det faktisk i stand til stort set at kunne holde batteriet uendeligt, så længe det udsættes for solopladning hver dag – du slipper altså for, at den går tør for strøm. Garmin Instinct Solar er helt klart det perfekte ur til outdoor entusiaster grundet den ekstreme holdbarhed samt muligheden for solopladning, hvilket er ganske fordelagtigt, når man befinder sig meget udendørs og langt væk fra mulighederne for almindelig opladning. Uret har en hel del funktioner til sport og træning, herunder f.eks. løb, svømning, cykling, styrketræning osv.

Modellen Garmin Instinct Solar Tactical er oplagt både som hverdagsur og sportsur til soldater og outdoorentusiaster, og den kan sammenlignes lidt med Fenix 6 urene. Tactical er en prisvenlig Fenix 6, bare uden farveskærm, Connect IQ apps samt triatlon profil. Kan du undvære disse funktioner, men stadig har et ønske om alle de andre fede funktioner fra Fenix 6 udgaven. Så får du i Instinct Solar Tactical stadig et fantastisk militær- og outdoorur til en god pris. Holdbarheden og kvaliteten er stadig i top, der er bare skåret et par specialfunktioner fra, når man sammenligner med Fenix 6. Den helt konkrete forskel på Solar Tactical og den almindelige Instinct Solar er, at Tactical besidder en håndfuld funktioner, der specielt er egnet mod decideret militært brug.

  1. Stealth tilstand
  2. Jumpmaster
  3. Waypoint-projicering
  4. Night vision
  5. GPS-formatering med dobbelt position
  6. Taktisk aktivitetsprofil

Fenix 6 Pro Solar

 

Fenix 6 Pro Solar er fyldt med en lang række nye geniale forbedringer og opgraderinger, når man sammenligner den med Fenix 5 Plus. Dette ur er i kategori med de bedste modeller, når det kommer til serien af multisportsure. Denne model er tilmed perfekt til outdoorentusiasten, og dem der er meget på farten. Uret er desuden perfekt som sportsur og kan bl.a. anvendes til løb, cykling, triatlon samt meget mere. Uret er ekstremt holdbart og har et robust, klassisk design. Uret har fået nogle unikke tilføjelser i forhold til sportsgrene som både klatring og mountainbike. I netop disse sportsgrene er det blevet muligt at indhente meget mere data end tidligere, og det vil være muligt at aflæse mange flere detaljer om de forskellige aktiviteter. F.eks. kan uret i forbindelse med mountainbike vurdere trail vanskeligheder og oprette scores, som man kan forsøge at slå næste gang. Ved klatring kan den nu aflæse klatretiden, vanskelighederne ved hver rute samt den lodrette klatretilstand. Desuden vil uret kunne vise advarsler samt notifikationer, når der kommer en mail, en sms osv.

Fenix 6S Pro har helt de samme funktioner som Fenix 6 Pro. Den eneste forskel når man sammenligner de to er, at 6S er lidt mindre i displayet og vejer derfor også mindre. Fenix 6 har følgende dimensioner: 47 x 47 x 15,1 mm og en vægt på 0,85 kg, og Fenix 6S har følgende dimensioner 42 x 42 x 14,2 mm og en vægt på 0,61 kg.

MEST POPULÆRE OUTDOORURE