Hvorfor skal jeg bruge imprægnering?

En god imprægnering er mere eller mindre en nødvendighed, hvis du vil undgå at få gennemblødt og kolde fødder. Det er det mest optimale, når du er ude i det fri og generelt opholder dig udendørs i regnfuldt og vådt vejr. Formålet er at skabe en vandafvisende overflade - og det gælder faktisk både ved sko, støvler, jakker, telte eller lignende.

Når du er flittig med imprægneringen, så opnår dine sko og støvler en længere holdbarhed. Hvis du gør det med jævne mellemrum, sørger du for at pleje og vedligeholde dine materialer, så de forbliver de også pænere i længere tid. Formålet er at gøre materialet vandafvisende, da der på den måde bliver skabt en overflade, der afviser vand og skidt. En meget vigtig detalje er, at materialets åndbare funktion bliver bevaret.
 

Forskellige typer af imprægnering til sko og støvler
 

  • Spray

    Imprægnering på spray er let, nemt og hurtigt at fordele. Den er i en flaske, som indeholder en sprayfunktion, der gør hele påføringsprocessen ganske enkel. Der findes flere forskellige typer, hvor nogle fungerer bedst til syntetiske materialer og nogle til læder. Vær herudover opmærksom på at der findes specielle typer til overtøj og fodtøj!
     

  • Bivoks

    Voks er perfekt til at imprægnere alle typer læder, og det kan således være både støvler, sko, handsker, punge m.m. Voks er ideelt, fordi det trænger dybt ned i læderet, hvor det plejer og fugter læderet, så det bevarer smidigheden. Samtidig gør det dit læderprodukt vandafvisende. 
     

DE MEST POPULÆRE SKO & STRØMPER PÅ SHOPPEN

 

 

Hvilken imprægnering er mest oplagt?

Spray er oplagt til de fleste typer fodtøj. Det hjælper bl.a. til at isolere dine sko, så vandet preller af og ikke trænger ind til dine tørre strømper. Det er dog vigtigt at slå fast, at det ikke er alt fodtøj, der kan tåle det. Det afhænger af, hvilket materiale dit fodtøj er fremstillet i.
Det er en god idé, at du giver dit fodtøj 3 tynde lag, hvis de endnu ikke er taget i brug. Fremgangsmåden er simpel:

  1. Du holder dine sko ca. 20 cm væk fra kroppen, hvorefter du påfører sprayen i et tyndt lag. Vend skoene undervejs så det bliver jævnt fordelt og du får ramt alle små kanter.

  2. Når du har påført et tyndt lag, stiller du skoene til tørre i ca. 45 minutter, før du har mulighed for at påføre anden og efterfølgende tredje omgang. Det er bedre at påføre 3 tynde lag end 1 tykt lag. Når du efterfølgende gentager processen, er det nok med ét tyndt lag.

Er dine sko eller støvler i læder, kan du som beskrevet overveje at benytte voks.

I videoen nedenunder kan du både se, hvordan du benytter spray og voks. Det skal nævnes, at voks ikke fungerer til støvler i syntetisk materiale.
 


 

Smitter imprægnering af?

Svaret er enkelt – nej, det er ikke meningen, at det skal smitte af eller misfarve. Hos GrejFreak.dk tilbyder vi de bedste produkter, så du ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Vi har et stort sortiment, som ikke afgiver farve, når de påføres. Dog vil læder helt naturligt få en mørkere nuance, hvis du påfører bivoks, da læderet suger voksen til sig.
 

Hvor tit skal jeg imprægnere mit fodtøj?

Det er vigtigt, at du imprægnerer dine sko allerede inden brug første gang. På den måde sikrer du det bedste og mest vandtætte resultat – også på sigt. Ved at gentage processen styrkes effektiviteten. Vi anbefaler derfor at give materialet en omgang med jævne mellemrum. Der er ikke noget endelig facit på, hvor tit du bør gentage akten, men dine sko har godt af et tyndt lag cirka hver anden uge. Husk at rengøre dit fodtøj inden påføring.