Hvad er R-værdi?
Når du skal vælge dit nye liggeunderlag, så skal du blandt mange ting tage stilling til begrebet R-værdi. Du ved sikkert, at ligegyldigt hvilket liggeunderlag du ender med at vælge, så er det essentielt, at det er i stand til at hjælpe med at holde på varmen. På grund af dette er det dermed også vigtigt, at isoleringsevnen i liggeunderlaget er tilpasset til det klima, som du skal opholde dig i, når du skal benytte liggeunderlaget. R-værdi er en betegnelse for niveauet af isoleringsevnen, og er derfor vigtigt at tage stilling til, for at kunne vurdere de forskellige isoleringsevner på de forskellige modeller.
DE MEST POPULÆRE LIGGEUNDERLAG PÅ SHOPPEN
Hvad er R-værdi?
R-værdi er dansk for “Resistance-value”, og begrebet dækker over hvor meget, der beskyttes mod underlagets temperatur. Man kan altså kort og godt sige, at det er en betegnelse for niveauet af isoleringsevnen. Niveauet er altid angivet numerisk, liggeunderlag har typisk en værdi mellem 0-8, hvor en højere værdi giver en højere isoleringsevne.
R-værdien skal give dig et indblik i, hvor godt dit liggeunderlag er isoleret. R-værdien vil angive selve modstanden mod varmeoverførslen gennem 1m2 af materialet. Dermed dækker betegnelsen altså over, hvor kold jorden må være, før man vil komme til at fryse. Når du skal ud og vælge dit nye liggeunderlag, så vil R-værdien altid være angivet. Vi har alle forskellige behov og føling med kulde, og derfor er det også forskelligt fra person til person, hvor kuldskære vi er. Enten har man let til at fryse eller også har man let ved at holde på varmen.
Den nyeste universelle R-værdi standard (2020)
Den 1. januar 2020 kom en ny og universel standard for både test og vurdering af isoleringsevnen af et liggeunderlag på banen. Denne nye standard kaldes for ASTM FF-3340-18. Den er godkendt af American Society for Testing and Materials, også forkortet som ASTM. I 2019 slog ASTM sig sammen med en god håndfuld af store outdoor brands, herunder bl.a. Sea to Summit og Therm-A-Rest. Formålet var at gøre processerne for test og vurdering af R-værdi ens. Nedenfor vil du kunne læse nærmere om den nye standard samt dens betydning. Nogle liggeunderlag har i forbindelse med den nye universelle standard fået ændret R-værdien. Det er derfor sådan, at langt de fleste underlag nu bliver testet efter ASTM-metoden frem for af de enkelte producenter selv.
Hvad med de gamle værdier?
Inden den nye 2020 standard så har R-værdierne på de forskellige produkter førhen som udgangspunkt været baseret på egne tests, som producenterne selv har foretaget. Ulempen ved dette er, at resultaterne ikke har været særlig retvisende, når det kom til at sammenligne de forskellige mærker med hinanden. Nogle producenter havde en meget generøs vurdering, mens andre havde en mere konservativ vurdering. Det er dog vigtigt at understrege, at den nye ASTM-metode ikke er ens betydende med, at de tidligere R-værdier ikke var korrekte, de er blot blevet testet på andre måder. Det gode ved den nye standard er, at metoden nu er blevet ensrettet, hvilket gør det meget nemmere at vurdere på tværs af forskellige brands, hvor der ikke vil være afvigelser fra brand til brand.
Det mest essentielle ved den nye ASTM-standard
Der er faktisk kort og godt bare to essentielle ting, som du skal være opmærksom på ved den nye standard.
- Transparensen blandt de forskellige brands er højere.
Som nævnt ovenfor så giver standarden ens retningslinjer, når R-værdien skal vurderes på tværs af de forskellige brands. Dette skaber altså et meget bedre grundlag for sammenligning på markedet.
- Vurderingen af dit nuværende liggeunderlag kan muligvis være ændret
Fra år 2020 vil langt de fleste producenter sende de nye modeller til test og vurdering i overensstemmelse med den nye standard. Der findes mange nye modeller, som er tidligere modeller i opdaterede versioner. Selve niveauet af isolering ændrer sig selvfølgelig ikke, det er blot metoden, man har ændret på i forhold til at måle isoleringsevnen, og dermed R-værdien på. Kort og godt, så er de gamle værdier ikke ukorrekte, der er blot kommet en ny måde at se på R-værdi på
Opstilling af R-værdi
Du kan her se, hvordan indikationen på R-værdi skal lyde, alt efter hvilken tid på året der er tale om. Opstillingen er således:
- Sommer: Op til 2
- 3-Sæsoner: 2-4
- Helårs: 4-6
- Ekstrem vinter: Fra 6 og derefter
DE MEST POPULÆRE LIGGEUNDERLAG PÅ SHOPPEN
Skema over R-værdi
Vi har nedenfor opsat et skema, der skal gøre det nemmere for dig at danne dig et overblik, så du på denne måde kan du være helt sikker.
R-værdi: | Temperatur i Celsius | Temperatur i Fahrenheit |
0.7 | 11 | 52,0 |
1.2 | 8 | 46,0 |
1.5 | 6 | 43,0 |
1.9 | 4 | 39,0 |
2.1 | 2 | 35,6 |
2.5 | -2 | 28,0 |
3.1 | -4 | 25,0 |
3.2 | -5 | 23,0 |
4.0 | -11 | 12,0 |
4.6 | -15 | 5,0 |
4.9 | -17 | 1,0 |
5.9 | -24 | -11 |
6.0 | -25 | -13,0 |
R-værdi er blot en af mange ting du skal tage stilling til, vi hjælper dig også gerne til valg af det bedste liggeunderlag og hvordan du holder varmen i soveposen.